Projektsupporter

Publiceret
Danmarks Nationalbank søger en erfaren projektsupporter, der kan være med til at forstærke Projektkontoret og gennemføre strategisk vigtige programmer og projekter.

Nationalbanken søger en engageret kollega til projektsupport og administrative opgaver. Du skal i et tæt samarbejde assistere program- og projektledere med at gennemføre en række strategisk vigtige projekter. En særlig opgave bliver at etablere et kreditregister, som er centralt for at kunne udvikle overvågning af den finansielle stabilitet i Danmark. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med landets penge- og realkreditinstitutter, Finanstilsynet og en ekstern it-leverandør og indebærer derfor en høj grad af projektsupport. Herudover vil du få mulighed for at supportere andre programmer og projekter bl.a. inden for finansiel statistik og it-sikkerhed.

Som projektsupporter vil du bl.a. skulle arbejde med:

- at udarbejde statusrapporter, opdatere risiko-logs, forberede dagsordener, slidedeck m.m.
- at bistå med økonomistyring og kontering/godkendelse af fakturaer mv.
- at udarbejde og vedligeholde projektdokumentation, journalisere mv.
- at tage referater fra styregruppemøder, sektormøder mv.
- at stå for praktiske opgaver i forbindelse med booking, planlægning og afvikling af møder.

Der er tale om en ny rolle i organisationen, så du vil i kraft af din egen indsats og erfaring også kunne være med til at forme rollen.

Din profil

Vi forventer, at du har erfaring som projektsupporter fra et lignende job. Du sætter en ære i at arbejde analytisk og systematisk, og du er god til at planlægge og organisere din tid og dine opgaver.  Du motiveres af at gøre en forskel for kollegerne, som har brug for din support. Endelig er det vigtigt, at du er selvstændig og initiativrig og er god til at samarbejde.   Du er fortrolig med Officepakken, i særdeleshed Excel og Power Point, og har kendskab til projektlederens værktøjskasse og dagligdag, så du selv kan se muligheder for at bidrage proaktivt og give en hjælpende, alsidig hånd.

Vi tilbyder
- Du bliver en væsentlig del af et program med samfundsmæssig betydning og en bred kreds af interessenter.
- Du bliver en del af et behageligt og fagligt skarpt arbejdsmiljø med stor vægt på dialog og samarbejde.
- Du bliver en del af et fagligt inspirerende læringsmiljø om projektledelse, hvor din rolle løbende kan tilpasses konteksten og varierende programmer og projekter.

Stillingen er forankret i Projektkontoret i Strategi og Økonomi, som har ansvar for at drive Nationalbankens strategiske udviklings- og forandringsinitiativer.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Projektkontor og projektledelse Philip Sonne på tlf. 3363 6823 eller projektleder Karin Lykke Rasmussen, tlf. 5131 9013. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Anita Ray, tlf. 3363 6068.

Ansøgning
Send din ansøgning med relevante papirer senest 22. oktober 2017. Vi forventer at indkalde til og afslutte samtaler i uge 43

Ansøg jobbet her