IT Risk officer

Publiceret
I Nationalbanken arbejder vi med at styrke og videreudvikle bankens risikostyring med særlig fokus på bankens it- og cyberrisici. Derfor søger vi en it risk officer til at indgå i sektionen Risikostyring og Sikkerhed i afdelingen Virksomhedsservice.

Her arbejder du sammen med branchens bedste

Vi tilbyder en udfordrende og unik stilling på en spændende arbejdsplads med mulighed for i høj grad at påvirke retningen for Nationalbankens styring af it-risici. Vi er en central komponent i den finansielle infrastruktur, og modning af vores it- og cybersikkerhed står højt på agendaen. Som en del af Risikostyring og Sikkerhed får du et unikt indblik i arbejdet med it-sikkerhed i finanssektoren, herunder mulighed for at deltage i sektorvendte arbejdsgrupper, sektorens kriseberedskab (FSOR) samt arbejdsgrupper vedrørende it-sikkerhed i regi af Den Europæiske Centralbank, ECB.

Omdrejningspunktet i jobbet er it-risici

En af dine hovedopgaver vil være at støtte arbejdet med at identificere, vurdere og mitigere bankens væsentligste it-risici. Arbejdet med risikostyring tager udgangspunkt i de internationale metoder for risikostyring, som benyttes i finanssektoren. Opgaverne inkluderer:

  • at drive og udvikle bankens metoder til styring af it-risici
  • at facilitere workshops om it-/cyberrisiko i organisationen for at identificere, forstå og rådgive om specifikke it-/cyberrisici
  • løbende at udvikle og vedligeholde risikologs og rapportering
  • at være med til at identificere og rådgive om risikodæmpende foranstaltninger
  • at deltage i arbejdet med at udvikle bankens it-sikkerhedsretningslinjer (ISO27001).

Derudover vil jobbet inkludere opgaver indenfor den fortsatte udvikling af bankens cyberforsvar og beredskab.

Som dine evner inden for risikostyring gradvist udvikles, vil dine opgaver blive udvidet, og dine evner vil blive testet i at interagere med forretningen med det sigte gradvist at arbejde direkte med forretningen.

Sektionen udgør Nationalbankens "2nd line of defence" for ikke-finansielle risici. Det betyder, at sektionen ud over it- og cyberrisici varetager opgaver inden for operationelle risici, compliance og fysisk sikkerhed.

Du har papirerne i orden og har it erfaring i praksis

Du har en relevant uddannelse, eksempelvis inden for it, civilingeniør eller tilsvarende, og har desuden gerne relevante certificeringer. Derudover ser vi gerne, at du har du relevant arbejdserfaring fra for eksempel en it-driftsafdeling, en it-sikkerhedsafdeling eller lignende, ideelt set i finanssektoren.

Du trives med at indgå i en sektion, hvor individuelt drive forventes, og hvor vi er klar til at håndtere store som små opgaver i arbejdet mod at styrke risikostyringen. Derfor er evnen til at holde styr på flere igangværende projekter på samme tid en del af din hverdag.

Ansættelsen kræver, at du kan sikkerhedsgodkendes i form af clearing.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Information Security Officer Niels Kaas, tlf. 3363 6534. Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Anita Ray, tlf. 3363 6068 (aray@nationalbanken.dk).

Ansøgning

Send dit CV inkl. en målrettet ansøgning med relevante eksamensbeviser senest den 6. januar 2019.

Ansøg her