1875-1907 - Fra Rigsdaler til kroner


​1875 Fra rigsdaler til kroner
I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.

 
Berlingske udsnit.jpg

 
Møntreformen fik megen omtale i aviserne. Her er et udsni​t af 
en artikel i Berlingske den 2. juni 1875.
 
1875  Fra sølvfod til guldfod
Med Tysklands beslutning om at indføre guldfod steg interessen for guldfod i Danmark. Tyskland og Storbritannien, Danmarks to vigtigste handelspartnere, ville herefter begge have et pengesystem baseret på guld, og for at undgå valutakursudsving via sølv- og guldværdierne var det en fordel for Danmark også at blive tilsluttet guldfoden. I den nye møntlov gældende fra 1875 blev det derfor vedtaget at gøre guld til lovligt betalingsmiddel i Danmark. Møntloven fastsatte 1 kg fint guld til en værdi af 2.480 kr., dvs. 1 krone svarede til 0,403 gram fint guld.

 
1875 Den skandinaviske Møntunion
Som led i overgangen til kronemønt tiltrådte Danmark konventionen om Den Skandinaviske Møntunion. Denne møntunion var en af de mest vidt​rækkende, samtiden kendte. Alle tre skandinaviske lande indførte guldfod og samme regneenhed (kronen) foruden fælles cirkulation af hovedmønt, dvs. guldmønter med værdi på 10 og 20 kroner, og skillemønt, dvs. mønter med lavere værdi end guldmønter. Den Skandinaviske Møntunion var i funktion frem til 1.verdenskrig.

 
1-krone_1875_CHR.9_Avers.jpg    1-krone_1875_CHR.9_Revers.jpg

 
1 krona 1875 a jpg.jpg1 krona 1875 b jpeg.jpg
 

 
Øverst: 1-krone fra 1875 fra Danmark.
Nederst: 1-krone fra 1875 fra Sverige.

 
1895 Konverteringer
Et generelt faldende prisniveau havde ført til en øget gældsbyrde for landbruget, og landmændene rejste derfor ønske om omlægning af deres lån til lavere rente. Det førte i årene 1886-96 til store konverteringer, både af statslån og realkreditlån. Nationalbanken medvirkede i 1895 til konverte-ringer, hvor renten blev nedsat til 3½ pct.

1904  Den Dansk-Vestindiske Nationalbank
Den nye bank på De Vestindiske Øer blev oprettet som en aktiebank af Nationalbanken i 1904. Den blev til efter forhandlinger mellem Nationalbanken, Handelsbanken, Landmandsbanken og Privatbanken i København. En betingelse for oprettelsen var, at der samtidig blev en permanent ordning af det vestindiske møntvæsen. Øerne blev afstået til USA i 1917, men de kgl. danske bankprivilegier var gældende, indtil de udløb i 1934. Da blev den Den Dansk-Vestindiske Nationalbank nedlagt og den amerikanske dollar indført på øerne. 

 
FF-378_vendt.jpg1904_2.jpg
 
Dansk-Vestindisk 50 franc/10-daler. 5 francs svarede til 1 vestindisk dollar, som svarede til 3,60 kr. 
Fotograf: Lennart Larsen.​

 
1907 Nationalbankens lovgrundlag forlænges
Der var ikke større diskussion om forlængelse af Nationalbankens lovgrundlag, da oktrojen fra 1818 nærmede sig udløb i 1908. Med få ændringer blev den forlænget til 1938. Væsentligste ændring gjaldt seddeldækningsreglerne, hvor det gamle kontingentsystem blev afløst af reglen om, at 50 pct. af seddelmængden skulle have gulddækning. Derudover blev antallet af kongevalgte direktører forhøjet fra 1 til 2, hvoraf den ene skulle være landbrugskyndig.​