1908-1939 - Bankkrise, verdenskrig og økonomisk krise


​1908 Bankkrise
Under højkonjunkturen i starten af 1900-tallet oplevede byggeriet i København en kraftig vækst præget af spekulation. Investeringerne var i et stort omfang finansieret ved korte lån i udlandet, og da finansielle kriser i udlandet i 1907 førte til hjemtrækning af lånene og valutamangel, kom flere københavnske banker i vanskeligheder. Nationalbanken måtte samtidig hæve diskontoen drastisk fra 6 til 8 pct. Det resulterede i en alvorlig bankkrise i 1908, hvor Nationalbanken og staten gik ind i en langvarig rekonstruktion. Krisen førte til, at der i 1910 blev nedsat en kommission, der skulle udarbej-de forslag om regulering af bankerne. Bankloven blev dog først gennemført i 1919.

 
1908kriser 2602.jpg
 

 
Udsnit af artikel fra Politiken 28. marts 1908.
1914 Første verdenskrig
Danmark opretholdt neutralitet igennem hele 1. verdenskrig 1914-18, og handlede med begge de krigsførende parter. Den danske krigsøkonomi fulgte i det store og hele det internationale mønster med stigende pengemængde, opadgående priser og lønninger. Den danske økonomi blev gennemreguleret med de såkaldte Augustlove 1914, hvor priserne på fødevarer og andre varer kunne fastsættes fra statslig side.
Guldindløseligheden af pengesedlerne blev suspenderet i august 1914. Da muligheden for at veksle til guld forsvandt, beholdt befolkningen i stedet store mængder 1- og 2-kroner i sølv. Nationalbanken udstedte derfor i stedet 1-kronesedler, mens det ikke blev nødvendigt at udstede 2-kronesedler.

 
Billede 16 - Hjemmesiden - Historiske snapshots - 1914 Guldindløseligheden suspenderes.jpg
 

 
Guldindløseligheden suspenderes.
Foto fra Politiken 2. august 1914, p. 7, med følgende tekst:
Vexles paa Anfordring med Guldmønt
Sammenstimling af frygtsomme Sjæle udenfor Nationalbanken i Gaar Eftermiddags. 
Trods alt, hvad der var sket - bl.a. ogsaa fra Pressens Side - for at berolige Publikum, 
blev dog i disse sidste Dage Tilstrømningen til vore Banker og Sparekasser større og større. 
Flere og flere hævede deres Sparepenge for i Nationalbanken at faa dem ombyttet med Guld. 
I Gaar rakte Køen af Ventende fra Banken ned til Holmens Kirke. Vort Fotografi tjener da til 
at fæstne en enestaaende Begivenhed i den ærværdige Banks hundredaarige Historie. 
At Gentagelser ikke vil ske, derfor er der paa en heldig Maade sørget ved det af 
Finansministeren i Gaar forelagte Lovforslag.​

1914 Nationalbanken bliver statens eneste bankforbindelse
I 1914 blev Nationalbanken eneste bankforbindelse for staten, og herved fik Nationalbanken yderligere markeret sig som centralbank. Som et led i samarbejdet ydede Nationalbanken rentebegunstigelser og andre faciliteter til staten, der kunne udligne de bedre vilkår, de private banker hidtil havde budt.

 
1918 Nationalbanken overtager seddeltrykningen
I 1918 overtog Nationalbanken trykningen af pengesedler og ansatte eget personale, efter at opgaven havde ligget hos Bogtrykkeriet Thiele siden 1860. Selve seddeltrykningen foregik i Nationalbankbygningen tegnet af arkitekt J. D. Herholdt. Seddeltrykningen har siden 1918 været varetaget af Nationalbankens eget personale.

 
1922 Landmandsbankens sammenbrud
I 1922 måtte Landmandsbanken - Nordens største bank - rekonstrueres med hjælp fra Nationalbanken og staten. Landmandsbankens sammenbrud var tiårets største, men langtfra det eneste. Årsagerne til bankernes sammenbrud var økonomisk lavkonjunktur og en uforholdsmæssig stor finansiering af enkeltkunder i forening med spekulation og belåning af børspapirer. Foruden Landmandsbanken måtte landets 4. største bank - Københavns Diskonto- og Revisionsbank - rekonstrueres i 1921-22 med hjælp fra Nationalbanken og de tre største banker. Over en fjerdedel af samtlige danske banker kunne ikke afvikle 1920´ernes tab uden indgreb i aktiekapitalen. Ved udgangen af 1930 var 31 af de 208 banker, der eksisterede ved udgangen af 1920, trådt i likvidation med tab, der for 14 bankers vedkommende ikke blot ramte aktionærer, men også indskydere.

 
Billede 17 - Hjemmesiden - Historiske snapshots - 1922 Landmandsbankens sammenbrud.jpg
 

 
Kilde: Polfoto.
1924 Genindførelse af guldfoden
Prisstigningerne under 1. Verdenskrig og kriserne de følgende år gjorde det vanskeligt at genindføre kronens guldparitet fra før 1914 på 2.480 kr. pr. kg. fint guld. Der var talrige diskussioner om, hvorvidt kronen skulle føres tilbage til pari - den ærlige krone, hvor 1 krone i guldværdi svarede til 1 krone - eller stabiliseres på et lavere niveau. Ved valutaloven fra 1924 vedtoges en gradvis pariføring fra det daværende niveau, hvor 1 krone i guld-værdi svarede til 65 øre. De økonomiske stramninger, der skulle støtte den gradvise pariføring, bidrog imidlertid til en meget hastig stigning i kronen, så allerede i december 1926 genindførtes guldindløseligheden til pari. Den genindførte guldindløselighed var en guldbarrefod, dvs. at Nationalbanken kun var forpligtet til at omveksle beløb svarende til værdien af en hel guldbarre. 
Deflationen efter genindførelsen af kronens guldparitet fra før 1. Verdenskrig ramte erhvervslivet hårdt og bragte arbejdsløsheden op på 21-22 pct. Tiden var også præget af mange bankkriser.

 
1927 Checken vinder indpas
I 1920´erne fik nye betalingssædvaner øget udbredelse. Postgiroen oprettedes i 1920, og i 1927 havde anvendelsen af checks fået et sådant omfang, at Nationalbanken og de større banker indgik en aftale om check-clearing i Nationalbankens lokaler. I clearingen byttede bankerne checks, så de kunne nøjes med at afregne nettobeløbene.

Billede 18 - Hjemmesiden - Historiske snapshots - 1927 Checken vinder indpas.jpg
 

 
 
1931 Det endelige brud med guldindløseligheden
Den store depression, der startede i 1929, medførte pres på den danske valutareserve bl.a. som følge af, at udlandet trak tilgodehavender hjem. Samtidig valgte Danmarks vigtigste handelspartner, Storbritannien, at forlade guldfoden den 21. september 1931. Disse omstændigheder fik Danmark til at indføre et forbud mod eksport af guld den 22. september 1931. Allerede få dage efter kom det endelige brud med guldfoden med loven om ophævelse af guldindløseligheden af 29. september 1931.

 
1932 Valutacentralen
"Lov om foranstaltninger til værn for den danske valuta" indførte rationering af fremmed valuta. Nationalbanken fik overdraget administrationen, og til hver enkelt importforretning krævedes tilladelse fra Nationalbankens valutakontor, kaldet Valutacentralen. Valutacentralen lagde snævre bånd på erhvervslivet og blev hurtigt den oftest kritiserede af 1930´ernes kriseforanstaltninger.

 
1933 Kanslergadeforliget – devaluering af kronen
Efter knap 1½ år med flydende valutakurs aftaltes som en del af Kanslergade-forliget mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, at kronen skulle fastholdes på kursen 22,50 kr. i forhold til det britiske pund, svarende til en nedskrivning på 24 pct.

 
kanslergade_1933_red.jpg
 
Tegning af Herluf Jensenius i Blæksprutten, 1933.

 
1936 Nationalbanken
Nationalbankens lovgrundlag blev ajourført, og oktrojen af 1818 afløstes den 7. april 1936 af nationalbankloven, hvor organisationen blev ændret fra at være et aktieselskab til en selvejende institution. Med loven fik regeringen og Rigsdagen øget indsigt i Nationalbanken. Bankens ledelse skulle bestå af et repræsentantskab på 25 medlemmer, en bestyrelse og en direktion. Af repræsentantskabets medlemmer skulle regeringen udpege 2, Rigsdagen 8, og repræsentantskabet udpegede selv de resterende 15 medlemmer, der skulle have særlig indsigt i erhvervsforhold. Direktionen skulle bestå af 3 medlemmer, hvoraf formanden blev kgl. udnævnt.
Nationalbankloven af 1936 gælder fortsat.

 
1939 Nationalbankens guld sendes til USA
I halvåret op til besættelsen 9. april 1940 blev Nationalbankens guld i al hemmelighed transporteret fra København til USA. Her forblev det meste af guldet under krigen, mens noget blev solgt for at dække renteudgifter på danske statslån i USA. En del af guldet var i forvejen i England, så ved
besættelsen var der praktisk taget ikke mere guld i Nationalbanken. Efter krigen blev guldet fragtet tilbage til Nationalbanken, men i 1951 blev hovedparten af guldet flyttet til udlandet igen. Denne gang til New York og London (hovedparten) på grund af den storpolitiske situation (den kolde krig). I dag befinder størstedelen af Nationalbankens guld sig i et depot i Bank of England i London.

 
Guldbarre1.jpg
 

 
I Nationalbankens forhal er en af guldbarrerne udstillet.​