Danmarks rolle i Den Internationale Valutafond


Danmark samarbejder med de øvrige nordiske og baltiske lande, som fælles udpeger et bestyrelsesmedlem (eksekutivdirektør), der repræsenterer nordisk-baltiske interesser i Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund, IMF). I 2016 havde IMF samlet lånt 3 mia. kr. af Danmark bl.a. for at dække lån til europæiske programlande.

​​Danmarks Nationalbank varetager i samarbejde med Finansministeriet det danske medlemskab af IMF. Danmark er repræsenteret i tre beslutningsorganer i IMF: repræsentantskabet, Den Internationale Monetære og Finansielle Komite (IMFC) samt bestyrelsen.

IMF's repræsentantskab
Repræsentantskabet er IMF's øverste besluttende organ. Alle IMF's medlemslande har en repræsentant, som typisk er landets centralbankdirektør eller finansminister. Danmarks repræsentant er nationalbankdirektør Lars Rohde, mens departementschefen i Finansministeriet er stedfortræder. Repræsentantskabet er hovedsageligt inddraget i de overordnede beslutninger, fx vedrørende IMF-stabens lønniveau, nye medlemslande, ændringer i IMF's vedtægter samt ændringer i stemmevægte og finansielle indskud i IMF (såkaldte kvoteændringer).

IMFC
IMFC er nedsat af repræsentantskabet og er en rådgivende komite, der beskæftiger sig med de overordnede strategiske retningslinjer for IMF's arbejde. De fleste medlemslande er repræsenteret ved sammenslutninger af lande (valgkredse), som deler en medlemspost, mens en række store lande som fx USA, UK, Tyskland, Frankrig, Kina og Japan har egne IMFC-medlemmer. I IMFC deler Danmark posten med de øvrige nordiske og baltiske lande, der er samlet i nordisk-baltisk valgkreds (Nordic-Baltic Constituency, NBC). IMFC-posten går på skift imellem landene i NBC efter et fastlagt rotationsprincip. IMFC mødes to gange om året og udsteder som konklusion på møderne et kommuniké, der afspejler komiteens ønskede retning for IMF's arbejde. Se det seneste kommuniké her.

IMF's bestyrelse
Bestyrelsen varetager dag-til-dag-arbejdet og mødes flere gange om ugen.  Ligesom i IMFC er medlemslandene repræsenteret enten enkeltvis eller i valgkredse. Danmark er repræsenteret i bestyrelsen gennem NBC, hvor Nationalbanken og Finansministeriet koordinerer Danmarks synspunkter med de øvrige medlemmer i valgkredsen. Bestyrelsesposten går på skift imellem landene i NBC efter et rotationsprincip. Den koordinerede holdning af sagerne er oftest baseret på konsensus.

Danmarks lån til IMF
IMF's lån til lande i økonomiske vanskeligheder og IMF's driftsudgifter finansieres først og fremmest af medlemslandenes indskud også kaldet kvoter. Hvert lands indskud afspejler landets position i verdensøkonomien. Derudover har en række af verdens rigeste lande givet tillægslån eller bilaterale lån til IMF for at dække det ekstraordinært store lånebehov som følge af finanskrisen og den europæiske statsgældskrise.

Danmarks samlede lånetilsagn til IMF var 92,2 mia. kr. (ekskl. SDR-beholdningen) ultimo 2016, hvoraf IMF havde trukket 3 mia. kr. ifølge Nationalbankens Årsrapport 2016. IMF's træk på Nationalbanken de seneste år har ikke været ekstraordinært stort finanskrisens omfang taget i betragtning, men Danmarks samlede lånetilsagn steg betydeligt på linje med en række andre lande, jf. figur 1. Det skyldes, at IMF ønskede at øge sit beredskab som følge af muligheden for en stigning i antallet af lande med brug for økonomisk hjælp.

 

Der er en teoretisk kreditrisiko på lån til IMF, men den er meget begrænset, da IMF over årene har opbygget reserver ved at opkræve en udlånsrente, der er højere end indlånsrenten (rentemarginalen). Derudover stiller IMF i de fleste tilfælde en række krav til efterfølgende reformer ved lån til lande med økonomiske problemer, og det er en betingelse, at IMF får tilbagebetalt sine lån før andre kreditorer (IMF er primær kreditor). IMF har derfor aldrig påført sine medlemslande økonomiske tab.

For en mere udførlig gennemgang se analysen Danmarks bidrager til et stærkt IMF og Nationalbankens Årsrapport 2016.

Koordinering af danske synspunkter med øvrige danske myndigheder og NBC

Nationalbanken koordinerer i det daglige arbejde Danmarks forhold til IMF sammen med Finansministeriet igennem nordisk-baltisk valgkreds, der ud over Danmark inkluderer Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen. Valgkredsen koordinerer en fælles holdning til sagerne, som IMF's bestyrelse skal behandle. Derudover kommer andre myndigheder med input til det daglige arbejde, hvis de specifikke sager har særlig ansvarsområde eller interesse for pågældende myndighed. Udenrigsministeriet har fx igennem ulandsbistanden til en række udviklingslande også en interesse i at følge IMF-relaterede forhold i disse lande.

I forbindelse med artikel IV-besøg holder IMF en lang række møder med danske myndigheder, institutioner, virksomheder og organisationer, fx Finansministeriet, store danske banker, De Økonomiske Råd, LO, DI og politiske udvalg i Folketinget. Inden rapporten bliver offentliggjort er det kutyme, at de relevante myndigheder får mulighed for at komme med bemærkninger.

Kort om IMF

Den Internationale Valutafond blev oprettet efter anden verdenskrig for at overvåge det internationale monetære system og sikre stabile valutakurser (i det såkaldte Bretton-Woods-samarbejde) samt tilskynde lande til at ophæve valutarestriktioner for at understøtte international handel.

I dag arbejder IMF for at understøtte global vækst og finansiel stabilitet. Det sker bl.a. ved at lave årlige analyser af medlemslandenes økonomi og finansielle sektor samt give forslag til økonomiske reformer. Det sker også gennem lån til medlemslande, der har vanskeligheder med at møde deres internationale betalingsforpligtelser pga. økonomiske ubalancer. Derudover tilbyder IMF teknisk assistance til medlemslandene, især til lav- og mellem-indkomstlande, med henblik på at styre deres økonomi effektivt.

Se mere på IMF at a Glance.