Internationalt samarbejde

I Nationalbanken samarbejder vi bredt med aktører og institutioner både her i landet og i udlandet. Samarbejde – både nationalt og internationalt – er vigtigt for, at vi hele tiden er opdateret på aktuelle udviklinger og tendenser i dansk og international økonomi.  Det gælder ikke mindst samarbejdet med Den Internationale Valutafond (IMF), Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), Den Europæiske Union (EU) og Bank for International Settlements (BIS).


Nogle af vores samarbejder er sat i verden for at løse helt konkrete arbejdsopgaver, mens andre er mere uformelle og baseret på faglig sparring og videndeling. Begge former for samarbejde øger vores faglige indsigt og er med til at holde os på tæerne, når det gælder dansk og international økonomi. 

Blandt de vigtigste internationale fora for Nationalbanken er Den Internationale Valutafond (IMF), Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), Den Europæiske Union (EU) og Bank for International Settlements (BIS).

Samarbejdet med Den Internationale Valutafond (IMF)

Den Internationale Valutafond (IMF) arbejder for at understøtte global vækst og finansiel stabilitet for sine 190 medlemslande. Det sker bl.a. ved at lave årlige analyser af medlemslandenes økonomi og finansielle sektor samt give forslag til økonomiske reformer. Det sker også gennem lån til medlemslande, der har vanskeligheder med at møde deres internationale betalingsforpligtelser på grund af økonomiske ubalancer. Derudover tilbyder IMF teknisk assistance til medlemslandene, især til lav- og mellemindkomstlande, så de kan styre deres økonomi effektivt.

Danmarks relationer til IMF varetages af Nationalbanken i samarbejde med Finansministeriet. Danmark er repræsenteret i tre beslutningsorganer i IMF: repræsentantskabet, Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) og bestyrelsen. Nationalbanken varetager ligeledes Danmarks finansielle mellemværende med IMF.

IMF’s repræsentantskab

Repræsentantskabet er IMF’s øverste besluttende organ. Alle IMF’s medlemslande har en repræsentant, som typisk er landets centralbankdirektør eller finansminister. Danmarks repræsentant er nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, mens departementschefen i Finansministeriet er stedfortræder.

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC)

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) er nedsat af repræsentantskabet og er en rådgivende komité, der beskæftiger sig med de overordnede strategiske retningslinjer for IMF’s arbejde. I IMFC deler Danmark posten med de øvrige nordiske og baltiske lande, der er samlet i nordisk-baltisk valgkreds (Nordic-Baltic Constituency, NBC), herunder Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen. IMFC-posten går på skift imellem landene i NBC efter et fastlagt rotationsprincip.

IMFC mødes to gange om året og udsteder som konklusion på møderne et kommuniké, der afspejler komitéens ønskede retning for IMF’s arbejde.

IMF’s bestyrelse

Bestyrelsen varetager det daglige arbejde og mødes flere gange om ugen. Ligesom i IMFC er medlemslandene repræsenteret enten enkeltvis eller i valgkredse. Danmark er repræsenteret i bestyrelsen gennem nordisk-baltisk valgkreds, som i fællesskab udpeger et bestyrelsesmedlem (en eksekutivdirektør), der repræsenterer de nordisk-baltiske interesser i IMF. Nationalbanken og Finansministeriet koordinerer derfor Danmarks synspunkter med de øvrige medlemmer i valgkredsen.

IMF’s analyser af dansk økonomi

IMF vurderer med jævne mellemrum dansk økonomi og det finansielle system gennem de såkaldte artikel IV-rapporter og programmet Financial System Stability Assessment.

Artikel IV-rapporten giver et internationalt perspektiv på dansk økonomi

Cirka en gang om året kommer et team af IMF’s økonomer til Danmark for at analysere dansk økonomi. Besøgene kaldes artikel IV-besøg, der er obligatorisk for hvert medlemsland ifølge IMF’s vedtægter artikel IV, deraf navnet. Et halvt år i forvejen kommer IMF på et forberedende besøg, det såkaldte interim-besøg. Besøgene er en del af IMF’s overvågning af medlemslandenes økonomiske og finansielle udvikling. Under besøgene holder IMF bl.a. møder med relevante ministerier, rådgivende organer, interesseorganisationer og den private sektor.

IMF’s analyse indeholder fx anbefalinger til reformer af landets økonomi og sammenfattes i en såkaldt artikel IV-rapport.

Financial Sector Assessment Program (FSAP)

IMF har siden 1999 lavet dybdegående analyser af det finansielle system i forbindelse med det såkaldte Financial Sector Assessment Program (FSAP). Formålet er at mindske risikoen for kriser på de internationale finansielle markeder. Danmark er på IMF’s liste over lande med systemisk vigtige finansielle sektorer, og IMF foretager derfor en analyse af Danmarks finansielle sektor ca. hvert femte år.

IMF's rapport om hvidvaskrisici i det nordisk-baltiske område

De otte lande i den nordisk-baltiske region anmodede i 2021 Den Internationale Valutafond (IMF) om at gennemføre en regional analyse af trusler og sårbarheder knyttet til grænseoverskridende hvidvask af penge. IMF blev også anmodet om en analyse af virkningen på den finansielle stabilitet.

IMF's rapport om hvidvaskrisici i det nordisk-baltiske område blev offentliggjort den 4. september 2023.

Samarbejdet med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)

Selvom Danmark ikke er et euro-land, deltager Nationalbanken på lige fod med andre centralbanker uden for euroområdet i væsentlige dele af det europæiske centralbanksamarbejde. Nationalbanken er en del af Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB. ESCB består af Den Europæiske Centralbank, ECB, og centralbankerne fra alle 27 EU-lande. Centralbankerne fra de EU-lande, som ikke har indført euroen, deltager kun i en del af samarbejdet. Den del af ESCB, der varetager samarbejdet om euroen og den fælles pengepolitik, kaldes eurosystemet.

ECB og eurosystemet

ECB og de nationale centralbanker i eurolandene – tilsammen eurosystemet – indgår i et tæt samarbejde og varetager euroområdets fælles pengepolitik. Målsætningen for den fælles pengepolitik er at sikre stabile priser i euroområdet. Pengepolitikken kan støtte eurolandenes generelle økonomiske politikker – fx med henblik på at sikre høj vækst og beskæftigelse – men kun hvis det kan ske, uden at målet om lav inflation bringes i fare.

Eurosystemet varetager ud over pengepolitikken også forskellige andre opgaver, der er typiske for centralbanker, fx udarbejdelse af finansiel statistik, forvaltning af valutareserver samt udvikling og vedligeholdelse af betalingsformidlingssystemer.

ECB’s sammensætning

ECB’s ledelse er opdelt i tre organer, nemlig Direktionen, Styrelsesrådet og Det Generelle Råd.

Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse og for at gennemføre de pengepolitiske beslutninger, som tages af Styrelsesrådet. Styrelsesrådet er ECB’s øverste besluttende organ og træffer pengepolitiske beslutninger, herunder om der er behov for renteændringer.

Det Generelle Råd har den rådgivende og koordinerende rolle. Rådet består af formanden og næstformanden for ECB samt cheferne fra alle EU-landes centralbanker. Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen er Nationalbankens repræsentant. Det Generelle Råd bidrager bl.a. til forberedelserne, når nye medlemsstater ønsker at indføre euroen. Desuden drøftes løbende den økonomiske og finansielle udvikling og funktionen af EU’s valutakursmekanisme, ERM II.

Det Generelle Råd opretholdes så længe, der er EU-lande uden for eurosamarbejdet.

Samarbejdet med EU

Nationalbanken deltager i EU-samarbejde om økonomiske og finansielle forhold. Ud over centralbanksamarbejdet i EU deltager Nationalbanken og de andre centralbanker i EU også i en del af EU’s økonomiske og finansielle samarbejde. Det sker især i regi af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, sædvanligvis omtalt som EFC (Economic and Financial Committee). EFC er sammensat af repræsentanter fra både centralbankerne og de respektive økonomiministerier. Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er Nationalbankens repræsentant.

EFC er oprettet i henhold til EU-traktaten, som bl.a. giver udvalget følgende overordnede opgaver:

  • at afgive udtalelser til Ecofin og Kommissionen om økonomiske og finansielle emner af betydning for EU. Den slags udtalelser kan EFC lave på eget initiativ eller på opfordring fra Ecofin eller Kommissionen.
  • at følge medlemsstaternes og Unionens økonomiske og finansielle situation og aflægge regelmæssige beretninger herom til Ecofin og Kommissionen. Det betyder bl.a., at EFC spiller en stor rolle i overvågningen af, om medlemsstaterne lever op til EU’s krav til en sund økonomisk politik, herunder sunde offentlige finanser. EFC foretager også løbende overvågning af den finansielle stabilitet i EU, ligesom EFC koordinerer EU’s arbejde med de finansielle forbindelser med lande uden for EU og med internationale institutioner som fx Den Internationale Valutafond, IMF. Endelig har EFC en hovedrolle i at undersøge og berette om status for kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger inden for EU.

Afhængigt af hvad der konkret drøftes, kan EFC mødes med eller uden repræsentanter fra centralbankerne. Temaer, der kun vedrører eurolandene, kan drøftes i en pendant til EFC kaldet Euro Working Group.

Samarbejdet med Bank for International Settlements (BIS)

Nationalbanken er medlem af organisationen Bank for International Settlements, BIS. BIS har til formål at fremme monetær og finansiel stabilitet globalt. Dette gøres gennem internationalt samarbejde mellem centralbanker samt ved, at BIS fungerer som bank for centralbanker.

Som medlem af BIS deltager Nationalbanken i regelmæssige møder for BIS’ kreds af centralbankchefer samt i BIS' komité for centralbankstatistik. Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen er Nationalbankens repræsentant.

BIS Innovation Hub Nordic Centre

Nationalbanken har i fællesskab med BIS og centralbankerne i Sverige, Norge og Island etableret BIS Innovation Hub Nordic Centre i Stockholm.