Danmarks fastkurspolitik

Hvad betyder det, at Danmark fører fastkurspolitik?

Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at den danske krones værdi over for euro skal holdes stabil. Det sørger Nationalbanken for gennem pengepolitikken.

Hvad er sammenhængen mellem fastkurs- og pengepolitik og hvem har ansvaret?
Fastkurspolitik er blot en ud af flere mulige strategier for, hvordan et land kan udforme sin valutapolitik. I den ene ende af spektret er flydende valutakurser, hvor landet ikke forsøger at påvirke kursen. Prisen på valutaen bestemmes dermed frit af markederne. Det praktiserer fx USA og Sverige. I den anden ende af spektret er lande, der opgiver egen valuta og udelukkende bruger andre landes valuta som eneste betalingsmiddel. Det giver en fuldstændig fast kurs. Det praktiserer fx Kosovo og Ecuador.

Pengepolitikken er den økonomiske politik, som centralbanken er ansvarlig for. Pengepolitikken udføres grundlæggende ved, at centralbanken fastsætter en rente, der transmitteres videre til det generelle renteniveau i samfundet. Den valutakurspolitik, som et land har valgt at føre, danner rammerne for landets pengepolitik. Når et land har valgt at føre fastkurspolitik, er renterne reserveret til at styre valutakursen og kan ikke samtidigt bruges til at påvirke den økonomiske aktivitet.

I Danmark er det regeringen, der efter samråd med Nationalbanken beslutter, hvilken valutapolitik der skal føres. Nationalbanken fører pengepolitik inden for rammerne af fastkurspolitikken. Dvs. at pengepolitikkens eneste formål er at holde kronens kurs fast over for euroen. Nationalbanken er uafhængig i udførelsen af pengepolitikken, og dermed kan hverken Folketinget eller regeringen bestemme over udformningen. Der er således en klar ansvarsfordeling i den økonomiske politik. Regeringen sørger for, at såvel finanspolitikken som den øvrige økonomiske politik er orienteret mod en stabil samfundsøkonomi. En stabilitetsorienteret finanspolitik er også afgørende for at kunne opretholde fastkurspolitikken.

Hvorfor fører Danmark fastkurspolitik?

Danmark fører fastkurspolitik for at sikre en lav og stabil prisudvikling. Da euroområdets pengepolitiske mål er at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, skabes med fastkurspolitikken en ramme for lav inflation i Danmark.

Siden hvornår har Danmark ført fastkurspolitik?

Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982 først over for den tyske D-mark og siden hen over for euroen. Beslutningen om at føre fastkurspolitik uden at justere valutakursen i økonomisk-politisk øjemed blev truffet efter en periode i dansk økonomi med høj arbejdsløshed og inflation og store ubalancer. På trods af uro om den svenske krone i 1982 og valutakriserne i begyndelsen af 1990'erne har justering af den danske valutakurs ikke været anvendt aktivt i den økonomiske politik, og centralkursen over for D-mark og siden hen euro har været uændret siden januar 1987.

Hvad er ERM2?

Det Europæiske Valutasamarbejde, ERM2, er den formelle ramme for den danske fastkurspolitik. ERM står for Exchange Rate Mechanism. I ERM2 er euroen centrum, og de lande, der deltager i programmet, har alle en centralkurs over for euroen, men ikke over for hinandens valutaer. Værdien af valutaerne må svinge +/- 15 pct. i forhold til centralkursen. Det er en del af konvergensprogrammet for optagelse i eurosamarbejdet, at et land skal deltage i ERM2 og overholde udsvingsbåndet i mindst to år. Danmark deltager ikke med henblik på at blive optaget i eurosamarbejdet, men udelukkende som en ramme for fastkurspolitikken. Se link til centralbankaftalen om ERM2. Den Europæiske Centralbank, ECB, og det enkelte medlemsland har en forpligtelse til at sørge for, at valutaen ikke overskrider udsvingsbåndene.

Hvad er centralkurs for danske kroner?

Danmark deltager i ERM2-samarbejdet med en centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro. På grund af den høje grad af konvergens har Danmark en aftale med ECB om et snævrere udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. Kronen kan må derfor højst bevæge sig mellem 762,824 og 729,252 kroner pr. 100 euro. I praksis har Nationalbanken siden slutningen af 1990'erne stabiliseret kronekursen på et niveau meget tættere på centralkursen. Over for alle andre valuter end euro er kronens værdi flydende. Hvor meget kursen (prisen) på fx den svenske krone eller amerikanske dollar kan bevæge sig, er der ingen øvre eller nedre grænse for.

Hvilke andre lande er med i ERM2?

Danmark har siden 1. januar 2015, hvor Litauen overgik til euro, været det eneste medlem af ERM2.

Hvordan styrer Nationalbanken kronens kurs i praksis?

Kronens kurs over for euro bestemmes af udbud af og efterspørgsel efter kroner i forhold til euro. Det er Nationalbankens opgave at sørge for, at kronens kurs ikke nærmer sig de to yderpunkter i udsvingsbåndet, men helst holder sig tæt på centralkursen. Nationalbanken bruger i hovedtræk to instrumenter til at holde kronen stabil over for euro: intervention og renteændring.

Intervention:

Hvis kursen bevæger sig væk fra centralkursen, kan Nationalbanken intervenere dvs. købe eller sælge kroner mod euro. Nationalbanken vil købe kroner og sælge euro, hvis kronen er ved at bevæge sig væk fra centralkursen i svækket retning - og omvendt sælge kroner og købe euro, hvis kronen bevæge sig væk fra centralkursen i styrket retning.

Renteændring:

Nationalbanken kan også ændre renten for at stabilisere kronen i retning af centralkursen. Nationalbanken vil sætte renten op, hvis kronen bevæger sig væk fra centralkursen i svækket retning - og omvendt sætte renten ned, hvis kronen bevæge sig væk fra centralkursen i styrket retning.

Flere informationer om Danmarks fastkurspolitik.