Penge- og valutakurspolitik


Med fastkurspolitikken er pengepolitikken indrettet efter at holde en stabil kronekurs over for euro. Nationalbanken fører pengepolitik ved at fastsætte de pengepolitiske renter. Renterne er knyttet til de låne- og placeringsfaciliteter, Nationalbanken stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne. Når Nationalbanken ændrer renterne i forhold til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) renter, vil det normalt påvirke kronekursen over for euro. Samtidig har de pengepolitiske renter gennem pengemarkedet betydning for virksomheders og borgeres låne- og indlånsrenter.

​Som landets centralbank har Nationalbanken ansvaret for pengepolitikken i Danmark og udfører den ved at fastsætte de pengepolitiske renter. Danmark fører fastkurspolitik over for euroområdet og deltager i Det Europæiske Valutasamarbejde, ERM2, hvor kronens centralkurs over for euroen er fastsat til 746,038 kr. pr. 100 euro med et udsvingsbånd på +/- 2,25 pct.  Gennem denne valutakurspolitik skabes en ramme for lav stabil inflation i Danmark.

Ansvarsfordelingen i den økonomiske politik

Der er en klar fordeling af ansvaret i den økonomiske politik. I et fastkursregime som det danske er de pengepolitiske renter reserveret til styring af valutakursen. Renterne kan ikke samtidigt anvendes til styring af den indenlandske konjunktursituation. Nationalbanken skal således med pengepolitikken alene sørge for, at kronekursen holdes stabil over for euro. Regeringen sørger for at såvel finanspolitikken som den øvrige økonomiske politik er orienteret mod en stabil samfundsøkonomi. En stabilitetsorienteret finanspolitik er også afgørende for at kunne opretholde fastkurspolitikken.

Hvordan holder Nationalbanken kronekursen stabil?

Når Nationalbanken ændrer de pengepolitiske renter i forhold til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) renter, påvirkes kronekursen.

  • En renteforhøjelse vil alt andet lige styrke kronen i forhold til euroen
  • En rentenedsættelse vil alt andet lige svække kronen i forhold til euroen

Under rolige forhold på valutamarkedet ændrer Nationalbanken derfor normalt sine renter i takt med ECB's pengepolitiske renter. I en situation med pres opad eller nedad på kronen ændrer Nationalbanken ensidigt sine renter for at stabilisere kronekursen. På kort sigt kan Nationalbanken også påvirke kronekursen ved at intervenere, dvs. købe og sælge valuta på valutamarkedet.

  • Når Nationalbanken sælger valuta (og køber kroner), vil kronen have en tendens til at blive styrket.
  • Når Nationalbanken køber valuta (og sælger kroner), vil kronen have en tendens til at blive svækket.

Nationalbankens interventioner finansieres via valutareserven. Læs mere om valutareserven.

 

Nationalbankens låne- og placeringsfaciliteter

De pengepolitiske renter består af diskontoen, folio-, udlåns- og indskudsbevisrenten. Nationalbanken gennemfører i praksis pengepolitikken via penge- og realkreditinstitutterne i Danmark, de såkaldte pengepolitiske modparter. Nationalbanken fører konti for modparterne og står for afviklingen af deres indbyrdes betalinger. De pengepolitiske renter er knyttet til de låne- og placeringsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for modparterne.

Nationalbankens faciliteter:

  • Anfordringsindskud: Modparterne har hver især en anfordringskonto, foliokonto, i Nationalbanken, hvor de kan foretage dag til dag-indskud, der forrentes med foliorenten.
  • Ugentlige markedsoperationer: Nationalbanken gennemfører på sidste bankdag i hver uge ordinære markedsoperationer, hvor modparterne har mulighed for at optage pengepolitiske lån mod sikkerhed og placere indskud ved at købe indskudsbeviser udstedt af Nationalbanken. Lånene og indskuddene forrentes henholdsvis med udlåns- og indskudsbevisrenten. Normalt har lån og indskudsbeviser syv dages løbetid og udløber den sidste bankdag i den følgende uge. Se seneste markedsoperationer.

  • Daglige markedsoperationer: På alle øvrige bankdage end den sidste i ugen tilbyder Nationalbanken køb og salg af indskudsbeviser. Indskudsbeviserne udløber den sidste bankdag i ugen.

  • Likviditetsjusterende ind- og udlån: Nationalbanken indførte i december 2011 muligheden for at fortage likviditetsjusterende ind- og udlån i kroner. Operationerne foretages på tidspunkter og i det omfang, der er behov for. Renten og løbetiden vil afspejle markedsforholdene på det givne tidspunkt.

Nationalbanken bruger et såkaldt åbent vindue ved de ordinære ugentlige markedsoperationer. Det betyder, at Nationalbanken fastsætter 7-dages renterne på udlån og indskudsbeviser, hvorefter de pengepolitiske modparter selv frit kan bestemme mængden af pengepolitiske lån og indskud.  Alle pengepolitiske udlån sker mod, at modparterne stiller sikkerhed. Belåningsgrundlaget, der anvendes som sikkerhed, består af værdipapirer, primært stats- og realkreditobligationer. Læs mere om sikkerhedsstillelse, de pengepolitiske instrumenter og reglerne for modparternes kontoførelse i Nationalbanken.

 

Rentegennemslaget

Nationalbankens renter er afgørende for de korte renter på pengemarkedet, jf. Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse. Pengemarkedet er markedet for korte låneaftaler og rentekontrakter mellem primært pengeinstitutter. De pengepolitiske renter påvirker pengemarkedsrenterne, fordi de er knyttet til Nationalbankens låne- og indskudsfaciliteter, der udgør et alternativ til lån og placering på pengemarkedet. Rentedannelsen på pengemarkedet danner basis for pengeinstitutternes indlåns- og udlånsrenter over for deres kunder. På den måde kanaliseres Nationalbankens renter gennem penge- og realkreditinstitutterne videre til pengemarkedet og til virksomheder og borgeres låne- og indlånsrenter.