Pengepolitiske instrumenter


Nationalbanken fører pengepolitik ved at fastsætte de pengepolitiske renter. Den praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de ud- og indlånsfaciliteter, Nationalbanken stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne – de såkaldte pengepolitiske modparter. De vigtigste faciliteter er foliokontiene og de ugentlige markedsoperationer.

De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som anfordringsindskud (indskud på foliokonto) og til at foretage ud- og indlån med længere løbetid via Nationalbankens markedsoperationer. Alle pengepolitiske lån er sikrede lån. Dvs., at modparten skal stille sikkerhed for lånet. Ved låntagning i Nationalbanken kan der stilles sikkerhed i form af værdipapirer - primært stats- og realkreditobligationer. Læs mere om sikkerhedsstillelse. Adgangen til og anvendelsen af konti i Nationalbanken er fastlagt i Nationalbankens kontobestemmelser.

Folioindskud

De pengepolitiske modparter har hver især en anfordringskonto, foliokonto, i Nationalbanken. Indestående kan umiddelbart og på modparternes eget initiativ anvendes som betalingsmiddel fx i indbyrdes overførsler mellem modparterne. Foliokontiene fungerer også som afregningskonto for Nationalbankens udlån til og indlån fra modparterne samt store betalinger til og fra staten. Folioindskud forrentes med foliorenten.
 
Der er fastsat en folioramme, dvs. et loft over de pengepolitiske modparters samlede folioindskud. Den samlede ramme er fordelt på individuelle rammer for modparterne. Fastsættelsen af foliorammerne sker på baggrund af de pengepolitiske modparters indlån.

Modparterne har som udgangspunkt en folioramme svarende til 1,70 pct. af deres indlån i kroner fra alle sektorer. Foliorammerne er dog minimum 50 mio. kr. Opgørelsen af indlån er opgjort som gennemsnittet af indlån i de enkelte måneder i det foregående år baseret på indberetninger til Nationalbankens MFI-statistik.

Tildelingen af foliorammer evalueres årligt.
 
Rammen sikrer, at der ikke opbygges store indskud, der umiddelbart kan anvendes til spekulation i rente- og valutakursændringer i situationer med pres på kronen. I en situation med negativ indskudsbevisrente er det afgørende, at de pengepolitiske modparteres placering i indskudsbeviser er tilstrækkelig til at sikre gennemslaget fra indskudsbevisrenten til pengemarkedsrenterne.
 
Ved overskridelse af den samlede ramme for modparterne som helhed vil folioindskud ud over de individuelle foliorammer blive konverteret til indskudsbeviser. Se de aktuelle foliorammer.

Ugentlige markedsoperationer

Nationalbanken gennemfører på sidste bankdag i hver uge markedsoperationer, hvor modparterne har mulighed for at optage pengepolitiske lån mod sikkerhed og placere indskud ved at købe indskudsbeviser udstedt af Nationalbanken. Normalt har lån og indskud syv dages løbetid. Lånene og indskuddene forrentes henholdsvis med udlåns- og indskudsbevisrenten. Nationalbanken bruger et såkaldt åbent vindue ved de ugentlige markedsoperationer. Det betyder, at Nationalbanken fastsætter renterne, hvorefter de pengepolitiske modparter selv frit kan bestemme mængden af pengepolitiske lån og indskud. De ugentlige markedsoperationer skal som udgangspunkt tilpasse folioindeståenderne i Nationalbanken, så disse er tilstrækkelige til at dække modparternes behov for likviditet gennem den kommende uge. Mellem markedsoperationerne er det op til markedsdeltagerne selv at udligne udsving i likviditeten gennem udveksling af likviditet med hinanden i pengemarkedet.

Ekstraordinære markedsoperationer

Ved de ugentlige markedsoperationer vil de pengepolitiske modparter normalt sammensætte nettostillingen, så det samlede indskud på foliokonti dækker det forventede likviditetsbehov for den kommende uge. Ved større ventede udsving i likviditeten kan Nationalbanken på forhånd have annonceret at ville tilbagekøbe eller sælge indskudsbeviser uden for de faste ugentlige markedsoperationer. Fx kan Nationalbanken tilføre likviditet til de pengepolitiske modparter ved at tilbagekøbe indskudsbeviser i forbindelse med kendte, større statslige indbetalinger. Nationalbanken kan også tilbagekøbe og sælge indskudsbeviser uden forudgående annoncering. Begge betegnes som ekstraordinære markedsoperationer.

I forbindelse med tilbagekøb af indskudsbeviser benytter Nationalbanken et tillæg til indskudsbevisrenten, når kursen på indskudsbeviset beregnes. Tillægget tilskynder modparterne til at udveksle likviditet i pengemarkedet frem for at tilbagesælge indskudsbeviser til Nationalbanken.

Fra 1. februar 2017 indfører Nationalbanken daglige køb og salg af indskudsbeviser for at understøtte en smidig likviditetsudveksling. Samtidig forhøjes tilbagekøbstillægget fra 0,05 procentpoint til 0,10 procentpoint.

Likviditetsjusterende operationer

For at understøtte fastkurspolitikken kan Nationalbanken gennemføre likviditetsjusterende operationer i pengemarkedet på tidspunkter og i det omfang, der er behov for. Operationerne kan foretages enten som indskud i Nationalbanken, udlån mod pant i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag eller via FX swaps, hvor sikkerheden er valuta. Nationalbanken tildeler eller dræner kronelikviditet via auktion eller bilaterale forretninger. Operationerne kan foregå med deltagelse af alle pengepolitiske modparter eller med en mindre kreds af modparter. De nærmere modaliteter for operationerne, herunder løbetid og procedure, vil i forbindelse med eventuelle operationer blive annonceret.