Valutareserven


Nationalbanken råder over en valutareserve for at have et beredskab til intervention på valutamarkedet. Valutareserven er således et vigtigt element i den danske fastkurspolitik.

Påvirkninger af kronekursen

Kronekursen bestemmes af udbud og efterspørgsel efter kroner på valutamarkedet. En del af aktiviteten på valutamarkedet kan tilskrives handel med varer og tjenester på tværs af landegrænser, mens størstedelen kan henføres til grænseoverskridende kapitalbevægelser. Når der er kapitalindstrømning til Danmark fører det normalt til en styrkelse af kronen, og omvendt ved kapitaludstrømning.

Nationalbanken kan på kort sigt sikre, at kronekursen er stabil ved at købe og sælge valuta på valutamarkedet. Når Nationalbanken køber kroner mod euro, vil kronen alt andet lige have en tendens til at blive styrket. Når Nationalbanken sælger kroner mod euro, vil kronen alt andet lige have en tendens til at blive svækket.

I situationer med vedvarende ind- eller udstrømning af valuta og pres mod kronen ændrer Nationalbanken ensidigt sine renter for at stabilisere kronekursen. Læs mere om de pengepolitiske renter og transmissionsmekanismen.

Valutareservens størrelse

Ændringer i valutareserven stammer primært fra to kilder: Nationalbankens valutakøb og -salg og statslig lånoptagelse.

Når Nationalbanken køber kroner og sælger valuta for at støtte kronekursen, vil valutareserven falde. Det omvendte er tilfældet, når Nationalbanken intervenerer for at svække kronen.

Formålet med statens udenlandske låntagning er at sikre en passende valutareserve. Når staten optager udenlandske lån øges valutareserven, mens udenlandske afdrag reducerer valutareserven. Læs mere om statens låntagning og gæld.

Valutareservens størrelse påvirkes også af de løbende kursreguleringer og afkast på investeringerne. Kursreguleringerne fortages ved åres afslutning og tilskrives ultimo januar.

Udviklingen under den finansielle krise i efteråret 2008, hvor den danske krone kom under pres, viste, at der til tider kan være behov for betydelige støtteopkøb af kroner. På baggrund af disse erfaringer blev valutareserven øget fra slutningen af 2008, jf. figur 1, for at have et tilstrækkeligt beredskab til at opretholde fastkurspolitikken over for euro. Forøgelsen skete dels gennem optagelse af statslån i valuta, dels gjorde markedsforholdene det muligt for Nationalbanken at købe valuta.

 

Hvordan er valutareserven investeret?

Valutareserven består af sikre og likvide aktiver hovedsagelig i form af indskud i udenlandske banker og udenlandske værdipapirer, der hurtigt kan sælges eller belånes, hvis det skulle blive nødvendigt. I lyset af fastkurspolitikken er valutareserven primært i euro. Læs mere om Nationalbankens porteføljestyring.

Nationalbankens guldbeholdning på 67 tons guld indgår også i valutareserven samt en række mellemværender med Den Internationale Valutafond. Læs mere om Nationalbankens mellemværender med IMF.

Offentliggørelse af valutareserven

Nationalbanken offentliggør valutareservens størrelse samt de månedlige interventioner mv. ultimo hver måned. Offentliggørelsen sker 2. bankdag kl. 16.00 den følgende måned i pressemeddelelsen Valuta og likviditet samt månedsbalance. Du kan finde pressemeddelelserne på Nationalbankens hjemmeside.