Nationalbanken erhvervede sin nuværende aktiepost i Nets på knap 10 pct. i 2003 ved køb af aktier i det daværende PBS fra Danske Bank, som var blevet pålagt at reducere sin ejerandel af konkurrencemyndighederne i forbindelse med en fusion. PBS var på daværende tidspunkt et dansk selskab for danske bankers fælles løsninger, og Nationalbanken lagde i forbindelse med købet vægt på at bevare den fælles, åbne betalingsinfrastruktur.
Verden er meget anderledes i dag. Nets er nu dannet som en fusion af PBS og det tilsvarende norske selskab. Betalingsinstrumenter er blevet konkurrenceudsatte. Nets er i dag et kommercielt internationalt selskab, der udbyder avancerede it-intensive betalingsløsninger i konkurrence med lignende private selskaber. I den situation er Nationalbanken ikke længere en naturlig medejer af Nets. Og de øvrige ejere ønsker ligeledes ikke at være indehavere af Nets.
Nationalbanken har i forbindelse med salget lagt særlig vægt på to hensyn. Det ene er videreførelse af Dankortet og Betalingsservice. Det andet er hensynet til den fælles, åbne danske betalingsinfrastruktur.
Med aftalen mellem Dansk Erhverv og Nets er Dankortet sikret udvikling og videreførelse frem til 2020. Betalingsservice videreføres ligeledes i en årrække gennem en aftale mellem pengeinstitutterne og Nets. Hermed videreføres de centrale produkter på en måde, som sikrer en passende tilpasningshorisont, samtidig med at der er plads til den udvikling af nye produkter, som ny teknologi og ændringer i kundernes behov skaber.
Med den fælles, åbne infrastruktur forstås, at alle bankkonti i Danmark er i forbindelse med hinanden. Man kan for eksempel betale med Dankort i alle forretninger uden at have den samme bank, som forretningen har. Der kan køre mange "tog" på denne infrastrukturs skinner i form af Dankort, MobilePay, Swipp, eller hvad fremtiden nu måtte bringe. Nationalbanken overvåger, at infrastrukturen til stadighed lever op til internationale standarder for sikkerhed og effektivitet, og følger op på hændelser i infrastrukturen som fx Dankort-nedbruddet i januar. Overvågningen kan resultere i konkrete krav til ændringer, som Nationalbanken pålægger de ansvarlige at gennemføre. En sådan rolle har nationalbanker over det meste verden, og der samarbejdes på tværs af landegrænserne om overvågning af vigtige, grænseoverskridende betalingstjenester.
Rollen som overvåger varetages bedst uden medejerskab af Nets, som i dag er et kommercielt selskab. Det giver en bedre arbejdsdeling, at myndighedsrollen forvaltes, uden at der kan rejses tvivl om, hvorvidt ejerinteresser spiller en rolle.
Nationalbankens aftaler om driften af den fælles, åbne danske betalingsinfrastruktur er indgået med bankernes interesseorganisation Finansrådet, og de fortsætter uændret efter salget. Finansrådet anvender Nets som leverandør og har de nødvendige aftaler på plads. Den fælles, åbne betalingsinfrastruktur videreføres uanset salget af Nets.
Der er i debatten rejst forslag om at adskille enkelte betalingsprodukter fra Nets og fastholde Nationalbanken som medejer i et sådant produktselskab. Forslaget løser ikke Nationalbankens udfordringer. For det første vil Nationalbanken fortsat være medejer af et produkt, som også udbydes af kommercielle selskaber. For det andet bevares ubalancen ved at være både medejer og myndighed.
Nationalbanken er ikke en naturlig ejer af Nets, og forudsætningerne for et salg er opfyldt.
Der har i debatten været udtrykt bekymring for udenlandsk ejerskab af Nets. Selskabet er allerede i dag ligeligt ejet af udenlandske og danske ejere. Set i et bredere perspektiv er det helt sædvanligt i en markedsøkonomi, at ejerne af et kommercielt selskab overvejer, om selskabets og ejernes interesser er bedre tjent med et ejerskifte. For en lille åben økonomi som den danske er det en fordel, at danske virksomheder kan købe udenlandske virksomheder, ligesom udenlandske virksomheder kan købe danske. Det giver mere dynamiske virksomheder både i Danmark og i udlandet.
Betalingsformidling er netop et område, hvor den teknologiske udvikling går hurtigt, og hvor det er vigtigt for hele samfundet, at nye produkter får mulighed for at vokse frem i et konkurrencepræget marked.
Henvendelse kan rettes til Karsten Biltoft på tlf. 3363 6021.