Pressemeddelelser er korte tekster om større nyheder fra Nationalbanken. Pressemeddelelser er primært til dig, der arbejder som journalist, eller dig, der vil opdateres øjeblikkeligt og direkte, fx om renteændringer.

Om Nationalbanken

Forhøjelse af foliorammer

Pressemeddelelse, 18. marts 2015


Deling

De pengepolitiske modparters samlede folioramme opjusteres fra 37 mia. kr. til 145 mia. kr. med virkning fra 20. marts 2015.

Ved fastsættelsen af foliorammerne er det afgørende, at de pengepolitiske modparters placering i indskudsbeviser er tilstrækkelig til at sikre gennemslaget fra indskudsbevisrenten til pengemarkedsrenterne. I den aktuelle situation vil forhøjelsen af foliorammerne ikke påvirke gennemslaget.

Bankernes placeringsbehov i Nationalbanken er øget betydeligt som følge af Nationalbankens køb af valuta i markedet samt stop for udstedelse af statsobligationer.

Henvendelse kan rettes til Karsten Biltoft på tlf. 3363 6021.