Nationalbanken afgiver jævnligt høringssvar, fx når nye lovforslag sendes i høring. Høringssvar giver dig indblik i, hvad Nationalbanken mener om konkrete forslag inden for emner, der hører under Nationalbankens formål.

Husholdninger og erhvervsvirksomheder

Svar på høring om ændring af lånegrænsen for fritidshuse

Finanstilsynet har sendt forslag til ændring af lånegrænsen for fritidshuse i høring. Ændringen medfører, at lånegrænsen for realkreditinstitutter og pengeinstitutters lån mod pant i fritidshuse finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer hæves fra 60 pct. til 75 pct. Ændringen gælder ikke fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, hvor lånegrænsen fortsat er 60 pct. Nationalbanken anbefaler at fastholde den nuværende realkreditlånegrænse for fritidshuse.