Nordisk cyberkonference skal sikre videndeling

Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Pressemeddelelser fra Nationalbanken
Type Pressemeddelelser  
Årstal 2017
Offentligjort den 21. november 2017
​Cyberangreb kan true stabiliteten i det finansielle system, og derfor er bekæmpelse af cyberkriminalitet en central opgave for Nationalbanken. Nationalbanken øger, i samarbejde med de øvrige nordiske centralbanker, fokus på den kritiske finansielle infrastruktur med en ny årlig cyberkonference – der holdes første gang 21. november.

Cyberangreb kan true stabiliteten i det finansielle system, og derfor er bekæmpelse af cyberkriminalitet en central opgave for Nationalbanken. Nationalbanken øger, i samarbejde med de øvrige nordiske centralbanker, fokus på den kritiske finansielle infrastruktur med en ny årlig cyberkonference – der holdes første gang 21. november.

Nationalbanken mener, at samarbejde og videndeling er helt essentielt for at bekæmpe cyberkriminalitet og understøtte den finansielle stabilitet.

Cybertruslen er større end nogensinde, og finanssektoren er et attraktivt angrebsmål for kriminelle. Videndeling er et af de mest effektive midler til at imødegå truslen – og videndeling er netop hovedformålet med konferencen.

"Sikring af den finansielle stabilitet er en kerneopgave for Nationalbanken, og vi skal derfor spille en aktiv rolle for at øge cyberrobustheden i den centrale finansielle infrastruktur. Med konferencen skaber vi et nordisk forum, hvor vi kan dele viden om, hvordan vi i fællesskab øger den operationelle robusthed i finanssektoren," udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde.

Konferencen bygger videre på det initiativ, som Nationalbanken og den finansielle sektor tog i 2016, hvor Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, blev etableret. Visionen for forummet er, at den danske finansielle sektor skal være "best in class" i Europa til at imødegå truslen fra cyberkriminalitet.

Henvendelse kan rettes til Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.