Pressemeddelelser er korte tekster om større nyheder fra Nationalbanken. Pressemeddelelser er primært til dig, der arbejder som journalist, eller dig, der vil opdateres øjeblikkeligt og direkte, fx om renteændringer.

Om Nationalbanken

Nationalbankens årsrapport og bestyrelse

​Nationalbankens regnskab for 2017 viser et underskud på 254 mio. kr. mod et overskud på 3.928 mio. kr. i 2016. En væsentlig del af underskuddet skyldes, at en stor del af valutareserven er placeret til negative renter.


Deling

14. marts 2018

Årsrapport 2017

Nationalbankens regnskab for 2017 viser et underskud på 254 mio. kr. mod et overskud på 3.928 mio. kr. i 2016. En væsentlig del af underskuddet skyldes, at en stor del af valutareserven er placeret til negative renter.

Det finansielle resultat gav i 2017 et overskud på 0,5 mia. kr. Her bidrog aktieeksponeringen med 1,0 mia. kr., mens renter på indlån gav en renteindtægt på 1,4 mia. kr. Dertil kommer, at euro blev en anelse styrket over for kroner, hvilket gav en positiv valutakursregulering på 0,6 mia. kr. Omvendt var der renteomkostninger på 2,4 mia. kr. som følge af, at en stor del af valutareserven placeres til negative renter. Et fald i guldprisen opgjort i kroner gav negative kursreguleringer på guldbeholdningen på 0,3 mia. kr.

Da der er underskud, overføres der ikke noget til staten for regnskabsåret 2017.

Valg af ny formand og nyvalg til repræsentantskab og bestyrelse

Repræsentantskabet har valgt professor Christian Schultz som ny formand for bestyrelsen og repræsentantskabet. Han afløser Søren Bjerre-Nielsen, der træder tilbage efter 19 år, heraf de seneste 11 år som formand.

Adm. direktør Per Bank er valgt til bestyrelsen, mens adm. direktør Anne Hedensted Steffensen er genvalgt til og valgt som næstformand for repræsentantskabet. Adm. direktør Jens Bjørn Andersen er valgt til repræsentantskabet.

Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.