Rentenedsættelse

Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Pressemeddelelser fra Nationalbanken
Type Pressemeddelelser  
Årstal 2019
Offentligjort den 12. september 2019
​Med virkning fra 13. september 2019 nedsættes Nationalbankens rente på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint. Udlånsrenten, foliorenten og diskontoen er uændret.

12. september 2019

Med virkning fra 13. september 2019 nedsættes Nationalbankens rente på indskudsbeviser med 0,10 procentpoint. Udlånsrenten, foliorenten og diskontoen er uændret.

Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har nedsat de pengepolitiske renter med 0,10 procentpoint.

I en situation som den nuværende, hvor de pengepolitiske modparter har et stort placeringsbehov i Nationalbanken, er det de pengepolitiske indlånsrenter, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne og for kronekursen.

Nationalbankens rentesatser er herefter:

Udlånsrente: 0,05 procent

Rente på indskudsbeviser: -0,75 procent

Foliorente: 0,0 procent

Diskonto: 0,0 procent

De pengepolitiske modparters foliorammer vil være uændret med en samlet ramme på omkring 31 mia. kr.

Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.