Nationalbanken afgiver jævnligt høringssvar, fx når nye lovforslag sendes i høring. Høringssvar giver dig indblik i, hvad Nationalbanken mener om konkrete forslag inden for emner, der hører under Nationalbankens formål.

Husholdninger og erhvervsvirksomheder

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed

Finanstilsynet har sendt udkast til ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed i høring. Baggrunden for lovforslaget er bl.a. gennemførelsen af dele af den politiske aftale på hvidvaskområdet og dele af 5. hvidvaskdirektiv. Nationalbanken støtter gennemførelsen af initiativerne i den politiske aftale og en tidlig implementering af 5. hvidvaskdirektiv. Nationalbanken opfordrer til, at der indledes en tættere dialog mellem myndigheder og den finansielle sektor med henblik på at styrke indsatsen mod hvidvask.