Danmarks Nationalbank deler grundlæggende formandskabets vurdering af den aktuelle konjunktursituation og risikobilledet. Over det seneste år er renterne steget kraftigt i forlængelse af den høje inflation og den strammere pengepolitik. De stigende renter forventes at føre til en vækstafmatning i global og dansk økonomi. Ligesom formandskabet, forventer Danmarks Nationalbank, at vækstafmatningen vil mindske det aktuelt store pres på arbejdsmarkedet i dansk økonomi, selvom der er usikkerhed om, hvornår og hvor meget arbejdsmarkedet vil blive påvirket af vækstafmatningen. Samtidig vil inflationen falde som følge af lavere prisstigninger på importerede varer som fx energi. Ikke desto mindre vil inflationen forblive høj de kommende år, understøttet af højere lønstigninger.
Danmarks Nationalbank deler også formandskabets vurdering af, at der er væsentlige nedadrettede risikofaktorer for prognosen. Udviklingen over det seneste halve år viser imidlertid, at der også er en risiko for, at væksten kan blive kraftigere end skønnet. Formandskabet fremhæver især usikkerhed om størrelsen og timingen af gennemslaget fra de betydelige rentestigninger på aktivitet og inflation. Nationalbankens forventning til udsigterne for dansk økonomi de kommende år er baseret på en
forudsætning fra en række internationale organisationer om, at centralbankerne med de aktuelle forventninger til de pengepolitiske renter formår at bringe inflationen ned uden at bringe verdensøkonomien i en lavkonjunktur, hvilket også er en central forudsætning i formandskabets
prognose.
Formandskabet bemærker, at finanspolitikken aktuelt og de kommende år er omtrent aktivitetsneutral i forhold til 2019, men at aktivitetspresset er større end dengang. På den baggrund vurderer formandskabet, at finanspolitikken er til den lempelige side, og at finanspolitikken ikke bør bidrage til at øge efterspørgselspresset.
Nationalbanken vurderer ligeledes, at der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned, og deler formandskabets vurdering af, at der ikke er plads til at øge presset i dansk økonomi. Pengepolitikken er strammet kraftigt over det seneste år, og det vil bidrage til at bringe inflationen og presset på arbejdsmarkedet ned. I kraft af Danmarks fastkurspolitik har finanspolitikken til opgave at tage hånd om eventuelle afvigelser i konjunkturforholdene mellem Danmark og euroområdet. På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til nævneværdige forskelle i kapacitetspresset i forhold til euroområdet. Derfor vurderer Nationalbanken, at det aktuelt ikke er nødvendigt at stramme finanspolitikken mere end planlagt. Men det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned, og en finanspolitisk stramning kan blive aktuel, hvis risikoen for, at inflationen bider sig fast i en løn-pris-spiral, stiger igen.
Formandskabet vurderer, at den mest omkostningseffektive måde at opnå klimalovens målsætninger er en ensartet beskatning, der omfatter alle nettoudledninger af drivhusgas. En konkret og troværdig annoncering af den fremtidige drivhusgasbeskatning øger de private investeringsincitamenter på annonceringstidspunktet. Nationalbanken deler disse vurderinger. Nationalbanken bemærker hertil, at vished om fremtidige afgiftsniveauer støtter op om prismæssig og finansiel stabilitet, da visheden bidrager til at tydeliggøre risici ved udledningsintensive forretningsmodeller. Det kan forhindre abrupte prisstigninger samt en fastlåsning af urentable investeringer i virksomheder, der står over for pludseligt højere produktionsomkostninger. Samtidig vil det mindske usikkerheden vedrørende omstillingen og dermed understøtte prisfastsættelse af klimarelaterede risici i finansielle markede