Kommentarer m.m. dækker fx over Nationalbankens kronikker og debatindlæg bragt i medierne, kommentarer til rapporter fra Det Økonomiske Råd samt kommentarer til politiske forslag og beslutninger.

Organisation

Nationalbankdirektør Lars Rohdes kommentar til artikel på finans.dk

Lars Rohdes kommentar til artiklen 'Nationalbanken har ansat Lars Rohdes nabo som konsulent til 173.913 kr. om måneden', bragt på finans.dk 22. januar 2016.


​Henriette Divert-Hendricks er blevet ansat i Nationalbanken i en tidsbegrænset stilling på 10 måneder på baggrund af hendes høje kvalifikationer og lange erfaring som ledelseskonsulent. Det har ikke indgået i overvejelserne om hendes ansættelse, at hun er min nabo.

Som udgangspunkt slås stillinger i Nationalbanken op, men det overvejes altid, om der er oplagte interne eller eksterne kandidater. Vi slår ikke stillinger op proforma. I det konkrete tilfælde blev stillingen ikke slået op, fordi Henriette Divert-Hendricks forinden havde arbejdet som ekstern konsulent for Nationalbanken, hendes kvalifikationer var derfor kendte og hun var en oplagt kandidat. Nationalbanken er ikke omfattet af de regler om opslag, der gælder for staten.