Nationalbanken deler overordnet Formandskabets vurdering af de nærmeste konjunkturudsigter for dansk økonomi. Vækstprofilen er dog lidt stejlere i Formandskabets prognose, med et højere vækstskøn i 2017, hvilket afspejler en forskellig vurdering af størrelsen på den ledige kapacitet i økonomien.
Stimuli fra lave renter, fald i olieprisen og den effektive kronekurs skubber på efterspørgslen. Niveauet for formue og opsparing i den private sektor er højt, og boligmarkedet er i fremgang. Samtidig fremstår arbejdsmarkedet stærkt med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Omvendt kan der være nedadgående risici fra den internationale økonomi.
Formandskabet anbefaler moderate stramninger af finanspolitikken. Det flugter med Nationalbankens anbefaling. Regeringen lægger også i finanslovsforslaget op til en sådan beskeden opstramning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt. En sådan stramning er godt tilpasset konjunktursituationen. Der er ikke behov for konjunkturstimuli fra finanspolitikken.
Formandskabet hæfter sig med rette ved fraværet af automatiske stabilisatorer på boligmarkedet. Det rummer alvorlige risici, som kalder på ekstra forsigtighed, både i forhold til den finansielle sektor og den generelle finanspolitik. Det er også rigtigt, at med et politisk besluttet generelt fravær af fleksibilitet i den samlede beskatnings sammensætning og variation over konjunkturforløbet er der ekstraordinært store krav til styring og fleksibilitet på udgiftssiden.
Formandskabet vurderer, at der er betydelige ledige ressourcer i økonomien. Skønnet på produktionsgabet på knap 4 pct. af BNP i 2015 er tre gange højere end Nationalbankens skøn, mens ledighedsgabet skønnes til omkring 1 pct. af arbejdsstyrken svarende til 30.000 personer.
Et negativt produktionsgab på 4 pct. af BNP modsvarer i historisk sammenhæng en ekstraordinært dyb lavkonjunktur, og det er ikke et billede der kan genkendes. En bred palet af indikatorer peger tværtimod på en situation med en vis ledig kapacitet, men forholdsvis tæt på normalsituationen.
Bortset fra to år under den kraftige overophedning i 2007-08 er arbejdsløsheden på det laveste niveau i nyere dansk historie. Den er også lav i international sammenhæng og på niveau med lande som Sverige og Tyskland, som – målt på BNP – har haft robust vækst i en årrække. Konjunkturbarometrenes tal for mangel på arbejdskraft er på niveau med anden halvdel af 1990’erne – ikke som i perioder med overophedning, men klart over perioder med afdæmpede konjunkturer. Lønstigningerne er lave, uden tvivl påvirket af lave lønstigninger i hele Europa, men de er på vej op, især i brancher med begyndende pres.
I tillæg til et relativt stort ledighedsgab og en stor konjunkturfølsomhed i arbejdsstyrken skønner Formandskabet en større positiv effekt af de seneste års arbejdsmarkeds- og pensionsreformer på den strukturelle beskæftigelse end Finansministeriet og Nationalbanken. De seneste stigninger i arbejdsstyrken giver ikke noget godt billede af dens konjunkturfølsomhed i fravær af korrektion for strukturelle bidrag fra bl.a. tilbagetrækningsreformerne.
Samlet fremstår en optimistisk vurdering af mulighederne for at skaffe yderligere arbejdskraft fremadrettet. Efter Nationalbankens vurdering indebærer det en undervurdering af risikoen for flaskehalse og generelt pres på arbejdsmarkedet, samt en overvurdering af de offentlige finansers underliggende styrke. Det store negative produktionsgab betyder, at Formandskabet regner med et overskud på den strukturelle saldo efter budgetlovens metode, skønt det faktiske underskud overstiger 3 pct. af BNP. Formandskabets egen analyse af de offentlige indkomstoverførsler synes at underbygge bekymringen om, hvorvidt det vil være muligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft fremadrettet, idet der skønnes et beskedent potentiale ved ydelsesreduktioner.
Det må frarådes at lægge finanspolitikken til rette i forventning om store fremadrettede – strukturelle eller konjunkturbetingede – stigninger i udbuddet af arbejdskraft.