Øvrige publikationer kan fx være bøger, kvartalsoversigter, årsberetninger og økonomiske oversigter fra ECB, ph.d.-afhandlinger og Nationalbankens politikker.

IMF

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF

Den økonomiske krise har medført en kraftig vækst i IMFs tilsagn om nyudlån. For at sikre tilstrækkelige udlånsresurser har det internationale samfund i løbet af 2009 taget en række initiativer med henblik på at tilføre IMF yderligere midler. Danmark medvirker som medlem af IMF til denne tilførsel. Det er Nationalbanken, der på Danmarks vegne varetager de finansielle mellemværender med IMF. I artiklen beskrives IMFs forskellige udlånsordninger, og hvorledes Nationalbanken bidrager til at finansiere dem.