Finansiel stabilitet, 2. halvår 2015

Foto af forsiden til rapporten om Finansiel stabilitet, 2. halvår 2015
Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Finansiel stabilitet; Nationalbankens analyser af finansiel stabilitet; Makroprudentiel politik
Type Finansiel stabilitet
Årstal 2015
Offentligjort den 10. december 2015
De danske kreditinstitutter opnåede i 1. halvår 2015 samlet set det største overskud siden finanskrisen. Det skete trods pres på indtjeningen som følge af lav efterspørgsel efter nye lån og et meget lavt renteniveau. Det er under disse betingelser vigtigt, at kreditinstitutterne ikke slækker på kreditstandarderne.

​De danske kreditinstitutter opnåede i 1. halvår 2015 samlet set det største overskud siden finanskrisen. Institutternes resultater understøttes af lave nedskrivninger. Omvendt presses indtjeningen af lav efterspørgsel efter nye lån og et meget lavt renteniveau.  På den baggrund er det vigtigt, at kreditinstitutterne ikke slækker på kreditstandarderne for derved at øge deres forretningsomfang.

De fem systemiske pengeinstitutter har rigelig likviditet. Desuden viser Nationalbankens stresstest, at de har en solid kapitaloverdækning i forhold til minimumskravene frem til 2017. Det er også tilfældet i et scenarie med hård recession.
 
Rapporten indeholder desuden en analyse af likviditeten i markedet for realkreditobligationer. Det generelle likviditetsniveau for realkreditobligationer vurderes fortsat at være højt. Der har dog siden slutningen af 2014 været større volatilitet i likviditeten, hvilket indikerer, at den er blevet mindre robust. Det giver risiko for, at der i forhold til tidligere skal mindre stød til, før likviditeten forsvinder.

I rapporten ses også nærmere på det nye krisehåndteringsregime. Med det nye EU-regelsæt for krisehåndtering af kreditinstitutter, BRRD, har afviklingsmyndighederne fået adgang til en række tiltag og værktøjer, der kan gøre det muligt også at krisehåndtere de største institutter. En del af implementeringen af det nye regelsæt udestår fortsat. Dette arbejde er afgørende for, at krisehåndteringsregimet i praksis er robust og troværdigt.