Monetære og finansielle tendenser – Stabil krone og roligt pengemarked

Rapport - Marts 2017 - nr. 2

Forfattere Danmarks Nationalbank
Emne Dansk økonomi
Type Rapport
Årstal 2017
Offentligjort den 15. marts 2017
Kronen har de seneste måneder ligget stabil over for euroen på et niveau lidt stærkere end centralkursen. I løbet af februar steg efterspørgslen efter kroner som følge af usikkerhed om udfaldene af de forestående valg i Europa. På den baggrund intervenerede Nationalbanken og solgte kroner for 4,7 mia. kr. i februar. Nationalbanken har fastholdt indskudsbevisrenten på -0,65 pct. siden januar 2016. Pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet har været stabile gennem en længere periode. Udsvingene i de helt korte danske pengemarkedsrenter er mindsket, efter Nationalbanken indførte daglige køb og salg af indskudsbeviser.