Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

IMF

Danmark bidrager til et stærkt IMF

Den Internationale Valutafond, IMF, arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet. Et velfungerende og tilstrækkeligt finansieret IMF er nødvendigt for at kunne løse denne opgave. Da Danmark som en lille, åben økonomi er meget afhængig og påvirkelig af ydre forhold, er et stærkt IMF i Danmarks interesse. I det seneste årti har Nationalbanken på vegne af Danmark øget de samlede lånetilsagn til IMF for at understøtte fondens udlånskapacitet. På grund af IMF's meget høje kreditværdighed er risikoen for tab på de danske udlån meget begrænset.