Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Statsgæld

Ny model har øget likviditeten på det danske statspapirmarked

Ny primary dealer-model er kommet godt fra start med en forbedring af likviditeten. Pristransparensen er øget med indsnævret spænd mellem købs- og salgspriser og stigende omsætning på interdealer-markedet. Alle statens 11 primary dealere har stillet væsentligt skarpere priser, og omsætningen er blevet mindre koncentreret på få banker.