Analyse

Publiceret Download Titel
12-09-2018

Udsigter for dansk økonomi - Højkonjunktur uden tegn på ubalancer

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

12-09-2018

Finansielle forhold understøtter opsvinget

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

10-09-2018

Arbejdsmarkedet strammer langsomt til

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.

06-09-2018

Cyberrobustheden i den finansielle sektor

De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Nationalbank.

21-08-2018

NEP-krav til realkredit reducerer finansieringsbehov i krisetider

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav. Det skyldes, at et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansieringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at institutterne er bedre rustede til at imødegå perioder, hvor boligpriserne falder, og kravet om supplerende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving i boligpriserne.

05-07-2018

Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave?

De nominelle lønstigninger har været lave siden 2010, men der har været en pæn reallønsfremgang de seneste år. Det samme er tilfældet på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, bl.a. Tyskland. Lavere gennemsnitlig kompensation ved ledighed og svag prisudvikling har siden 2013 bidraget til de lave nominelle lønstigninger i Danmark.

02-07-2018

Lave renter øger indskud i banker

Borgernes indskud i bankerne er steget markant siden 2011, så de i dag udgør 60 pct. af BNP. Det er en naturlig udvikling set i lyset af, at den danske økonomi er blevet større og forskellen mellem renten på en obligation og et bankindskud er indsnævret. Der er dermed kun et lille rentetab ved at have penge i banken til lav eller ingen forrentning i stedet for at eje en obligation.

27-06-2018

Kapitalkrav til banker - myter og facts

Kapitalkrav øger bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. Første del af analysen belyser egenkapitalens betydning for bankernes sammenvejede finansieringsomkostninger og deres muligheder for at tilpasse sig forhøjede kapitalkrav. Anden del af analysen beskriver tre nye krav til bankernes passivsammensætning: den kontracykliske kapitalbuffer, nedskrivningsegnede passiver og færdiggørelsen af Basel III.

19-06-2018

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2018

Sigtepunkterne for salg af statsobligationer og udeståendet i skatkammerbeviser fastholdes på henholdsvis 65 og 30 mia. kr. i 2. halvår 2018. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 2,5 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

31-05-2018

Lang periode med stigende risikovillighed i dele af banksektoren

Det er gode tider i den finansielle sektor, og risikoappetitten er høj. Der er pres på kreditstandarderne, som er lempet over en længere periode. Det er især de mellemstore banker, der har lempet standarderne, og som er begyndt at vinde markedsandele. Det er væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed. Udviklingen understreger vigtigheden af, at bankerne er velkapitaliserede, og at den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, så institutterne har noget at stå i mod med, når udviklingen vender.

31-05-2018

De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Realkreditsektoren er som noget nyt inkluderet i stresstesten, der nu fokuserer på bankernes kapitalisering på koncernniveau.

26-03-2018

Markedsudsving kan have stor effekt på udlandsformuen

I denne analyse ses der nærmere på, hvordan markedsudsving påvirker værdien af danskernes aktiver og passiver over for udlandet. Der kan potentielt være store kapitalgevinster eller -tab på kort sigt, men set over en længere periode er akkumulerede gevinster og tab tæt på nul. Det er især udsving i dollarkursen samt danske og internationale aktiepriser, som giver kapitalgevinster eller -tab.

14-03-2018

Udsigter for dansk økonomi - Moderat højkonjunktur i de kommende år

Opsvinget er fortsat i anden halvdel af 2017, og dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur med stadigt større pres på arbejdsmarkedet. Fremgangen er indtil videre forløbet balanceret, bl.a. understøttet af tidligere reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Væksten i BNP skønnes til 1,9 pct. i år og lidt lavere de kommende to år. Økonomien er godt rustet til højkonjunkturen, som kan forløbe, uden at der opbygges ubalancer, men en overophedning kan erfaringsmæssigt komme pludseligt og kraftigt. Regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en forebyggende finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen, hvis der er tegn på overophedning.

07-02-2018

Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen

I analysen undersøges det, hvordan globaliseringen kan påvirke Danmarks betalingsbalance. Globaliseringen betyder, at de varer, som danske virksomheder sælger i udlandet, i stadig større omfang er helt eller delvist produceret i udlandet. Det gør det vanskeligere at fortolke udviklingen i import, eksport, formueindkomst og BNP, fordi den kan blive påvirket af virksomhedernes placering af hovedsæde og interne regnskabsstruktur.

08-01-2018

Væksten i velstand er i demografisk modvind

Analysen bidrager til debatten om, hvor høj en økonomisk vækst der kan forventes fremover. Analysen viser, at den danske befolknings stigende gennemsnitsalder de kommende årtier vil dæmpe væksten i velstanden herhjemme, men at udviklingen kan modvirkes gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet. Konklusionen er, at Danmark er velforberedt på de økonomiske udfordringer, der følger af en aldrende befolkning, idet Danmark har opbygget en udlandsformue, og de offentlige finanser er holdbare.

15-12-2017

Digitale centralbankpenge i Danmark?

I analysen konkluderes det, at digitale centralbankpenge ikke ville give bedre betalingsløsninger i Danmark. Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system, så den blev en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet. De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge til husholdninger og virksomheder i Danmark står ikke mål med de store udfordringer, introduktionen kan skabe. Nationalbanken har derfor ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.

14-12-2017

Strategi for statens låntagning i 2018

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2018 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2017. I 2018 åbnes en ny indeksobligation, som vil forfalde i 2030. Fokus vil herudover være på at udstede i de eksisterende 2- og 10-årige nominelle obligationer.

14-12-2017

Ny primary dealer-model fortsætter i 2018

Statens primary dealer-model med skærpede krav og betaling har styrket det danske statspapirmarked. På den baggrund fortsætter modellen med betaling i 2018. Modellen har bidraget til et mere likvidt statspapirmarked og dermed til lavere finansieringsomkostninger for den danske stat. Likviditeten er øget gennem lavere spænd mellem købs- og salgspriser og ved, at flere banker deltager aktivt i handlen med danske statspapirer.

11-12-2017

Staten vil i 2018 købe obligationerne der finansierer almene boliger

Med vedtagelsen af finansloven for 2018 vil staten købe obligationerne, der finansierer almene boliger. Staten forventer i 2018 at købe for 42,5 mia. kr. Obligationskøbene finansieres ved at udstede statspapirer eller ved at trække på statens konto. Dermed opnås den billigst mulige finansiering af almene boliger og den største besparelse for staten.

08-12-2017

Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger

Danskerne foretrækker at betale med elektroniske betalingsløsninger frem for kontanter. Elektroniske betalinger vælges særligt af unge danskere, og mange unge har få eller ingen kontanter på sig. En række danskere lever dermed i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det i fremtiden. Danmark er dog ikke på vej til at blive et kontantløst samfund. Borgere, der ønsker at holde kontanter, vil fortsat have mulighed for det.

29-11-2017

Risici er under opbygning i den finansielle sektor

Den finansielle sektor er præget af optimisme. Kreditinstitutterne har stigende overskud og har opbygget en betydelig udlånskapacitet. Det gør institutterne mere risikovillige og afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter øger udlånet til konjunkturfølsomme erhverv og til sårbare husholdninger med høj gæld. Samtidig giver stigende boligpriser grobund for, at kreditvæksten kan komme hurtigt og kraftigt.

29-11-2017

I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker er tæt på ikke at opfylde kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenario, og enkelte opfylder ikke kravene. Stresstesten har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd.

20-11-2017

Afviklingsstrategi for systemisk vigtige koncerner

I denne analyse underbygges Nationalbankens anbefaling om, at principperne for afvikling af SIFI-koncerner skal fastsættes, så SIFI'er krisehåndteres som samlede enheder i koncernstrategier. Herunder ses der på, hvad strategien betyder i forhold til særlovgivningen for realkreditinstitutter og fastsættelsen af krav til nedskrivningsegnede passiver i de systemisk vigtige koncerner.

16-11-2017

Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt

Det fremgår af analysen, at det meget høje overskud på betalingsbalancen er midlertidigt. Overskuddet har siden 2010 været ekstraordinært højt – også i forhold til konjunkturerne. Virksomhedernes finansielle opsparing steg kraftigt i forlængelse af finanskrisen. I dag er det især husholdningerne, som løfter overskuddet. Det gør de bl.a. for at nedbringe deres gæld. I takt med, at forbrug og investeringer stiger, vil overskuddet på betalingsbalancen mindskes.

15-11-2017

Banker fra over 100 lande sender betalinger via Kronos

Analysen beskriver, hvordan banker fra hele verden sikkert og effektivt sender kronebetalinger til hinanden via Nationalbankens betalingssystem, Kronos. De fleste danske banker har en konto i Nationalbanken og deltager direkte i Kronos, mens mange udenlandske banker deltager indirekte via en kontohaver. Det er vigtigt, at den enkelte bank forholder sig til de risici, både direkte og indirekte deltagelse medfører.

29-09-2017

Spredning af ny viden gavner virksomhedernes produktivitet

Produktiviteten i dansk økonomi er siden 1995 steget mindre end tidligere. Det afspejler svag vækst i produktiviteten i serviceerhvervene, mens industrien har fastholdt sin stærke fremgang. Faldet i produktivitetsvæksten er en international tendens. I Danmark er væksten i den samlede produktivitet bredt funderet. Den trækkes ikke udelukkende af en lille gruppe af højproduktive virksomheder. Det kan indikere, at viden og teknologiske fremskridt spredes. Inden for samme branche er der store produktivitetsforskelle mellem virksomheder.