Analyse

Publiceret Download Titel
01-07-2019

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

27-06-2019

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

17-06-2019

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

27-05-2019

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

27-05-2019

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

09-05-2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

02-05-2019

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

20-03-2019

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

20-03-2019

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

20-03-2019

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

21-02-2019

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

21-01-2019

Tekstbaseret machine learning forbedrer konkursmodellering

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

16-01-2019

Kronekursen har kun beskeden indflydelse på betalingsbalancen

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

10-01-2019

EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

14-12-2018

Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet

I 2018 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger. I 2019 vil staten også byde på obligationerne. Opkøbene giver staten mulighed for at opbygge likvide statspapirer og fastholde en bred lånevifte. Statens renterisiko er uafhængig af kupon og løbetid på de opkøbte obligationer.

14-12-2018

Strategi for statens låntagning i 2019

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2019 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2018. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. 23. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb 2029. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2022.

03-12-2018

NEP-krav til realkredit: Nødvendigt og nærmest gratis

Til trods for, at der er blevet indført et minimumskrav på 8 pct. af passiverne, er kravet til nogle af SIFI'erne fortsat for lavt til, at de kan rekapitaliseres og videreføres i en krisesituation. Et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinstitutterne er nødvendigt for at sikre, at der er midler nok til at krisehåndtere dem. Omkostningen ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne er lav. Hvis den omregnes til en stigning i bidragssatserne, svarer det til, at de stiger med mindre end 1 basispoint i gennemsnit.

30-11-2018

Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres

Udlånsvæksten er samlet set begrænset, men de mellemstore banker har åbnet nye filialer og haft en kraftig stigning i boligudlån i vækstområderne. Det er vigtigt, at bankerne tager højde for de risici, der kan være forbundet med at træde ind på nye markedsområder, og ikke benytter kreditstandarder som konkurrenceparameter. Problemer med hvidvask har gjort det klart, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter. Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et styrket grænseoverskridende samarbejde.

30-11-2018

De største banker overholder kapitalkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Analysen beskriver også Nationalbankens tilgang til at gøre recessionsscenariet konjunkturfølsomt.

28-11-2018

Grønlandsk økonomi - Stærk vækst og mangel på arbejdskraft

Den økonomiske vækst i Grønland er høj i disse år og ser ud til at fortsætte. Årsagen er især høje fiskepriser og fremgang i fangsterne. Fiskeriet er overvejende bæredygtigt. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for overophedning stor. Der er derfor behov for en stram finanspolitik, og meget store investeringer i lufthavne kan med fordel gennemføres gradvist. En langsigtet økonomisk udvikling forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, en bedre uddannet arbejdsstyrke og en højere produktivitet.

28-11-2018

Siuariartorluarneq sulisussaaleqinerlu (Grønlandsk økonomi)

Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartortoqarluarpoq taamaaginnarnissaalu ilimanarpoq. Tassunga pissutaasut pingaarnerit tassaapput aalisakkat akiisa qaffasinnerat pisallu amerliartornerat. Aalisarnerup annerpaartaa nungusaataanngitsumik ingerlanneqarpoq. Suliffissaaleqineq appasippoq aningaasaqarnikkullu akit qaffapiloornissaat aarleqqutigineqarsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsisoqarnissaa pisariaqarpoq, mittarfinnillu aningaasaliinerit annertuut ataatsikkoortinneqanngippata pitsaaqutitaqassaaq. Siunissami aningaasaqarnikkut pitsaasumik ineriartorneq ingerlatiinnarneqassappat inuussutissarsiutit amerlanerunissaat, sulisartut ilinniarluarsimanerunissaat annertunerusumillu naammassisaqartoqartarnissaa pisariaqartinneqarput.

20-11-2018

Bankunion er ikke bygget op om fælles hæftelse

Hverken bankunion eller eurosamarbejde er bygget op om fælles hæftelse. Derfor bør bekymring for at "komme til at betale regningen" for redning af banker i andre lande ikke være central ved vurderingen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse.

19-11-2018

Effekter af vejledning om belåning af boliger fra 2016

Siden finanskrisen har der været fokus på at gøre den finansielle sektor mere robust. Et af værktøjerne til at nå det mål er en vejledning fra Finanstilsynet fra 2016 om kreditvurdering ved belåning af boliger i de såkaldte vækstområder. Vejledningen har fået låntagere i vækstområderne til at låne mindre sammenlignet med låntagere uden for vækstområderne, men effekten er beskeden. Den beskedne effekt kan skyldes langsom implementering, plads til at fravige vejledningen, og at vejledningen blev lagt i forlængelse af best practice i institutterne.

16-11-2018

Færøsk økonomi - Øget pres på arbejdsmarkedet

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedet er presset. Finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen for at mindske risikoen for overophedning af økonomien. Desuden bør rammerne for kommunernes økonomi strammes for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien fremover. Med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter, der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.

16-11-2018

Økt trýst á arbeiðsmarknaðin (færøsk økonomi)

Hákonjunkturur valdar í føroyska búskapinum, og arbeiðsmarknaðurin er undir trýsti. Fíggjarpolitikkurin eigur at tálma eftirspurninginum til tess at minka um vandan fyri ovurupphiting av búskapinum. Harafturat eiga búskaparligu karmarnir í kommununum at táttast soleiðis, at fíggjarpolitikkurin fær tryggjað búskapin í framtíðini. Við góðum konjunkturum er gott høvi til at fyrireika almenna fíggjarstandin til at handfara tær øktu útreiðslurnar, ið standast av, at fólk verða eldri og eldri í føroyska samfelagnum tey næstu áratíggjuni.

12-11-2018

Spar op til dårlige tider i gode tider

Finanskrisen for ti år siden var forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger og – som følge deraf – øget politisk fokus på risici i det finansielle system som helhed og på, hvordan de kan forebygges og imødegås, dvs. makroprudentiel politik. Dette diskussionsoplæg giver et overblik over centrale karakteristika ved det danske finansielle system og peger på aktuelle udfordringer for makroprudentiel politik. Oplægget sætter rammerne for en konference om makroprudentiel politik 19. november 2018, som Nationalbanken afholder i samarbejde med den Europæiske Afdeling i Den Internationale Valutafond (IMF) og Center for Financial Frictions (FRIC) ved Copenhagen Business School (CBS).

12-09-2018

Udsigter for dansk økonomi - Højkonjunktur uden tegn på ubalancer

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter med pæn vækst og stigning i beskæftigelsen. Væksten i det reale BNP i 2017-18 skønnes til 1,8 pct. i gennemsnit og tilsvarende de kommende to år. Presset på arbejdsmarkedet er stigende, og lønstigningstakten er øget en smule. Det er der rum til i økonomien. Det er i gode tider, at man skal forberede sig på tiden efter en vending i konjunkturerne. Finanspolitikken skal medvirke til, at opsvinget forbliver balanceret, og bør ikke skubbe yderligere til efterspørgslen. En vækstafdæmpning mod slutningen af højkonjunkturen kalder ikke på særlige tiltag i den økonomiske politik.

12-09-2018

Finansielle forhold understøtter opsvinget

Aktie- og boligpriserne er steget betydeligt de seneste år, og renterne er usædvanligt lave. Baseret på en strukturel vektor-autoregressiv model estimeres disse forhold sammen med kreditvæksten under ét at have bidraget til år til år-væksten i BNP med 0,3-0,5 procentpoint pr. år siden 2016. Bidraget har de seneste år været på det højeste niveau siden før den finansielle krise i 2008. De finansielle forhold forventes fortsat at skubbe på væksten i økonomien i prognoseperioden 2018-20.

10-09-2018

Arbejdsmarkedet strammer langsomt til

Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 2008 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel.

06-09-2018

Cyberrobustheden i den finansielle sektor

De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Nationalbank.

21-08-2018

NEP-krav til realkredit reducerer finansieringsbehov i krisetider

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav. Det skyldes, at et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansieringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at institutterne er bedre rustede til at imødegå perioder, hvor boligpriserne falder, og kravet om supplerende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving i boligpriserne.