Analyse

Publiceret Download Titel
13-11-2019

Færøsk økonomi - Arbejdsmarkedet presset af meget lav ledighed

Færøsk økonomi har været inde i et opsving siden 2014. Ledigheden er nu trykket i bund, hvilket risikerer at føre til en overophedning af økonomien. Landsstyret kan øge stabiliteten i økonomien ved at føre en modcyklisk finanspolitik. Aldringen af befolkningen gør, at skatteindtægterne på længere sigt ikke kan følge med de offentlige udgifter. Det kan håndteres allerede nu igennem reformer.

13-11-2019

Føroyskur búskapur – Sera lágt arbeiðsloysi trýstir arbeiðsmarknaðin

Føroyski búskapurin hevur verið í uppgongutíðum síðan 2014. Arbeiðsloysið er í botni, og vandi er tí fyri, at búskapurin verður ovurupphitaður. Landsstýrið kann økja um støðufestið í búskapinum, við at seta ein mótsykliskan fíggjarpolitikk í verk. Íbúgvarnir gerast eldri og eldri og tað ger, at skattainntøkurnar, sum frá líður, ikki megna at fylgja við almennu útreiðslunum. Við nýskipanum ber til at byrgja upp fyri í góðari tíð.

31-10-2019

Grønlandsk økonomi - Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Væksten har været høj i nogle år, og det ser ud til at fortsætte. Det skyldes især fiskeriet. Ledigheden er meget lav, og store lufthavnsinvesteringer i de kommende år vil øge presset på arbejdsmarkedet. Trods overskud på de offentlige finanser og en beskeden offentlig gæld er der behov for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag og styrke de offentlige finanser mærkbart i de kommende år.

31-10-2019

Siuariarneq annertooq, aaqqissuusseqqinnerilli pisariaqarput

Aningaasarsiornikkut siuariartorneq ukiualunni qaffasissumik inissisimavoq tamannalu taamatut ingerlaannassarpasippoq. Aalisarneq tamatumunnga peqqutaaqataalluinnarpoq. Suliffissaaleqineq appasissorujussuarmiippoq ukiunilu tulliuttuni mittarfissualiornerit sulisartoqarnermi pisariaqartitsineq annertusissavaat. Pisortat aningaasaqarneranni sinneqartoortoqaraluaq aammalu pisortat akiitsutigut annikitsumik inissisimagaluit inuussutissarsiornikkut siammasinnerusumik tunaartaqarnissap ineriartortinneqarnissaa pisortallu aningaasaqarnerata annertuumik nukittorsaavigineqarnissaa ukiuni tulliuttuni pisariaqarpoq.

18-09-2019

Udsigter for dansk økonomi - Lidt lavere vækst i de kommende år

Dansk økonomi har været i højkonjunktur de seneste år. Svagere udvikling i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og der er udsigt til lidt lavere vækstrater i de kommende år. På arbejdsmarkedet er der begyndende tegn på en opbremsning. Højkonjunkturen har fundet sted, uden at der er opbygget betydelige ubalancer, og dansk økonomi er derfor godt rustet til en afmatning i væksten. Lidt lavere vækstrater under en højkonjunktur er ikke et signal om, at finanspolitikken skal lempes.

18-09-2019

Monetære og finansielle tendenser - Rentefald og konverteringsbølge

Nationalbanken nedsatte i september renten på indskudsbeviser 10 basispoint til -0,75 pct. Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sin toneangivende pengepolitiske rente med 0,10 procentpoint. Kronekursen er fortsat stabil og ligger lidt på den svage side af centralkursen. De finansielle forhold er overordnet set lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Faldende renter har medført en ny konverteringsbølge, hvor mange husholdninger har nedkonverteret deres boliglån. Kreditvæksten er fortsat moderat og er aftaget en smule i 2019.

18-09-2019

Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance

USA har underskud på betalingsbalancen og præsident Donald Trump har som eksplicit mål at reducere det. Nye handelsaftaler og indførelse af straftold fjerner dog ikke underskuddet, da saldoen på betalingsbalancens løbende poster grundlæggende bestemmes af balancen mellem landets samlede opsparing og investeringer. Det voksende offentlige budgetunderskud trækker derimod i retning af større underskud, men stor international dollarefterspørgsel bidrager til at holde finansieringsomkostningerne nede.

16-09-2019

Låneomlægninger understøtter det private forbrug

Faldende realkreditrenter har gjort det attraktivt at omlægge realkreditlån og dermed opnå en løbende rentebesparelse på boligfinansieringen. Mange boligejere optager mere realkreditgæld i sammenhæng med låneomlægningen. De ekstra penge bruges på øget forbrug og til boligfor-bedringer. Nogle boligejere bruger dog også pengene på at afdrage på anden gæld eller til at opbygge en likvid opsparing.

15-08-2019

Risikoen for global recession er steget

Sandsynligheden for recession i USA og euroområdet er steget til et højt niveau de seneste par år. Et globalt tilbageslag vil ramme en lille, åben økonomi som den danske. Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

13-08-2019

Stor investeringslyst i virksomhederne

Virksomhedernes investeringslyst har det seneste årti været på linje med erfaringerne fra tidligere kriser og opsving. Investeringerne er øget i takt med, at ledig produktionskapacitet er blevet brugt op. Under og i årene efter krisen blev investeringerne især trukket ned af høj økonomisk usikkerhed og lav udenlandsk efterspørgsel efter danske produkter. Siden midten af 1990'erne har servicebranchernes øgede tyngde i dansk økonomi trukket investeringerne strukturelt ned.

01-07-2019

Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2019

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2019 opjusteres til 75 mia. kr. som følge af, at staten har øget opkøb af statsgaranterede realkreditobligationer. Der ventes et gennemsnitligt salg af statsobligationer på omkring 3 mia. kr. til kursværdi pr. auktion. Låneviften fastholdes, og fokus vil være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.

27-06-2019

Den naturlige realrente i Danmark er faldet

Den naturlige realrente er faldet siden 1990'erne. En væsentlig forklaring er den demografiske udvikling i Danmark og udlandet, og den forventes at vare ved i de kommende år. For at stimulere økonomien og øge inflationen, har centralbanker i flere lande taget ukonventionel pengepolitik i brug bl.a. som følge af lavere naturlige renter. Afsmitning fra lignende tiltag kan påvirke dansk økonomi i fremtiden.

17-06-2019

Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet

I analysen undersøges det komplekse netværk, der dannes af de mange tusinde transaktioner, som finansielle institutter sender på kryds og tværs af hinanden på det danske interbankmarked. Analysen viser, at der findes en kerne af få institutter, som er centrale for spredningen af likviditeten, og at et lille antal institutter alene forbinder perifere institutter til resten af netværket. Forbundetheden i netværket understreger vigtigheden af, at de centrale deltagere er robuste.

27-05-2019

Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest

Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder både de risikobaserede kapitalkrav og gearingskravet i et hårdt recessionsscenarie. Analysen ser også på bankernes opfyldelse af NEP-krav under stress og viser, at de systemiske banker er afhængige af løbende at kunne udstede NEP-instrumenter for at opfylde deres NEP-krav.

27-05-2019

Udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for banker

De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening. Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderli-gere kapital inden da.

09-05-2019

Likviditetsstresstest viser, at Kronos er robust

Kronos er Nationalbankens betalingssystem for store tidskritiske betalinger og er hjertet i den danske finansielle infrastruktur. Analysen vurderer systemets robusthed, målt som ændringen i deltagernes likviditetsbehov og deres evne til at afvikle betalinger rettidigt, når systemet udsættes for stress i tre forskellige scenarier: (1) En stor deltager kan ikke afsende betalinger en hel dag, (2) pengemarkedet er utilgængeligt, og (3) deltagernes adgang til intradag-kredit reduceres. Analysen viser, at systemet er robust i alle tre scenarier.

02-05-2019

Stigende aktiekurser bidrager til øgede investeringer

Analysen belyser, hvordan udsving i aktiekurserne påvirker virksomhedernes investeringer i fast realkapital via en såkaldt Tobins q-kanal. Hovedresultatet er, at en stigning i kurserne på de danske børsnoterede virksomheder på 10 pct. fører til en stigning i de pågældende virksomheders investeringer på 1,8 pct.

20-03-2019

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Det er vigtigt, at der holdes fast i de gennemførte strukturreformer og målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2021. Den forventede vækstafdæmpning kalder ikke på ekspansive finanspolitiske tiltag.

20-03-2019

Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne

Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem mod 2022.

20-03-2019

Monetære og finansielle tendenser - Lave renter understøtter opsvinget

Kronekursen er meget tæt på centralkursen. Nationalbanken købte kroner i december 2018 og januar 2019 efter en gradvis svækkelse af kronen i løbet af 2018. Pengepolitikken og de øvrige finansielle forhold er lempelige og understøtter det igangværende økonomiske opsving. Renterne i økonomien har været faldende igennem en årrække, men kreditvæksten er fortsat moderat, og overordnet set har både husholdninger og virksomheder konsolideret sig gennem opsvinget.

21-02-2019

Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende

I analysen vurderes opbygning af risici i kreditgivningen til erhverv ved hjælp af en indikator baseret på virksomhedsregnskaber. Indikatoren viser, at risici i kreditgivningen er steget de seneste opsving. Samlet set var risici i 2017 lavere end op til finanskrisen. På tværs af brancher ses en ensartet udvikling. I modsætning til før finanskrisen er der ikke enkelte brancher, der særligt skiller sig ud.

21-01-2019

Tekstbaseret machine learning forbedrer konkursmodellering

Machine learning-metoder gør modelleringen af data mere fleksibel og gør det muligt at benytte ustrukturerede data, som konventionelle statistiske metoder ikke tillader i samme grad. Benyttes sådanne metoder til at inddrage revisorpåtegninger og ledelsesberetninger fra virksomheders regnskaber til at beregne deres konkurssandsynlighed, øges nøjagtigheden af beregningen væsentligt. Særligt revisorpåtegninger bidrager med brugbar information.

16-01-2019

Kronekursen har kun beskeden indflydelse på betalingsbalancen

Analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kronekursen påvirker betalingsbalancen. Kronekursen viser sig kun at have beskeden indflydelse på betalingsbalancen, og påvirkningen komme med en vis forsinkelse. Selv om globalisering har øget samhandlen med resten af verden og har medført, at produktionskæder er blevet splittet på tværs af lande, har gennemslaget fra kronekursen til betalingsbalancen været stabilt over tid. På langt sigt drives betalingsbalancen af andre faktorer end kronekursen.

10-01-2019

EU’s indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres

Udvidelserne af EU førte til store bevægelser af arbejdskraft fra Øst- til Vesteuropa. Det har øget arbejdsstyrken væsentligt i flere af de lande med aktuel mangel på arbejdskraft. Analysen peger på, at indstrømningen af EU-arbejdskraft øger arbejdsstyrken i et EU-land med 0,1 pct. årligt, når ledighedsgabet falder med 1 procentpoint. Det har en vis konjunkturdæmpende effekt. Der er store indkomstforskelle imellem Øst- og Vesteuropa. Derfor kan vesteuropæiske virksomheder fortsat tiltrække EU-arbejdskraft under en højkonjunktur.

14-12-2018

Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet

I 2018 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger. I 2019 vil staten også byde på obligationerne. Opkøbene giver staten mulighed for at opbygge likvide statspapirer og fastholde en bred lånevifte. Statens renterisiko er uafhængig af kupon og løbetid på de opkøbte obligationer.

14-12-2018

Strategi for statens låntagning i 2019

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2019 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2018. Udstedelserne fokuseres i de 2- og 10-årige løbetidssegmenter. 23. januar åbnes en ny 10-årig obligation med udløb 2029. I 1. halvår åbnes desuden en ny 2-årig obligation med udløb i 2022.

03-12-2018

NEP-krav til realkredit: Nødvendigt og nærmest gratis

Til trods for, at der er blevet indført et minimumskrav på 8 pct. af passiverne, er kravet til nogle af SIFI'erne fortsat for lavt til, at de kan rekapitaliseres og videreføres i en krisesituation. Et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinstitutterne er nødvendigt for at sikre, at der er midler nok til at krisehåndtere dem. Omkostningen ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne er lav. Hvis den omregnes til en stigning i bidragssatserne, svarer det til, at de stiger med mindre end 1 basispoint i gennemsnit.

30-11-2018

Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres

Udlånsvæksten er samlet set begrænset, men de mellemstore banker har åbnet nye filialer og haft en kraftig stigning i boligudlån i vækstområderne. Det er vigtigt, at bankerne tager højde for de risici, der kan være forbundet med at træde ind på nye markedsområder, og ikke benytter kreditstandarder som konkurrenceparameter. Problemer med hvidvask har gjort det klart, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter. Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et styrket grænseoverskridende samarbejde.

30-11-2018

De største banker overholder kapitalkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker overholder kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie. Analysen beskriver også Nationalbankens tilgang til at gøre recessionsscenariet konjunkturfølsomt.

28-11-2018

Grønlandsk økonomi - Stærk vækst og mangel på arbejdskraft

Den økonomiske vækst i Grønland er høj i disse år og ser ud til at fortsætte. Årsagen er især høje fiskepriser og fremgang i fangsterne. Fiskeriet er overvejende bæredygtigt. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for overophedning stor. Der er derfor behov for en stram finanspolitik, og meget store investeringer i lufthavne kan med fordel gennemføres gradvist. En langsigtet økonomisk udvikling forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, en bedre uddannet arbejdsstyrke og en højere produktivitet.

28-11-2018

Siuariartorluarneq sulisussaaleqinerlu (Grønlandsk økonomi)

Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartortoqarluarpoq taamaaginnarnissaalu ilimanarpoq. Tassunga pissutaasut pingaarnerit tassaapput aalisakkat akiisa qaffasinnerat pisallu amerliartornerat. Aalisarnerup annerpaartaa nungusaataanngitsumik ingerlanneqarpoq. Suliffissaaleqineq appasippoq aningaasaqarnikkullu akit qaffapiloornissaat aarleqqutigineqarsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsisoqarnissaa pisariaqarpoq, mittarfinnillu aningaasaliinerit annertuut ataatsikkoortinneqanngippata pitsaaqutitaqassaaq. Siunissami aningaasaqarnikkut pitsaasumik ineriartorneq ingerlatiinnarneqassappat inuussutissarsiutit amerlanerunissaat, sulisartut ilinniarluarsimanerunissaat annertunerusumillu naammassisaqartoqartarnissaa pisariaqartinneqarput.

20-11-2018

Bankunion er ikke bygget op om fælles hæftelse

Hverken bankunion eller eurosamarbejde er bygget op om fælles hæftelse. Derfor bør bekymring for at "komme til at betale regningen" for redning af banker i andre lande ikke være central ved vurderingen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse.

19-11-2018

Effekter af vejledning om belåning af boliger fra 2016

Siden finanskrisen har der været fokus på at gøre den finansielle sektor mere robust. Et af værktøjerne til at nå det mål er en vejledning fra Finanstilsynet fra 2016 om kreditvurdering ved belåning af boliger i de såkaldte vækstområder. Vejledningen har fået låntagere i vækstområderne til at låne mindre sammenlignet med låntagere uden for vækstområderne, men effekten er beskeden. Den beskedne effekt kan skyldes langsom implementering, plads til at fravige vejledningen, og at vejledningen blev lagt i forlængelse af best practice i institutterne.