Analyse

Publiceret Download Titel
15-12-2017

Digitale centralbankpenge i Danmark?

I analysen konkluderes det, at digitale centralbankpenge ikke ville give bedre betalingsløsninger i Danmark. Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system, så den blev en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet. De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge til husholdninger og virksomheder i Danmark står ikke mål med de store udfordringer, introduktionen kan skabe. Nationalbanken har derfor ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.

14-12-2017

Strategi for statens låntagning i 2018

Sigtepunktet for salget af statsobligationer og skatkammerbeviser i 2018 er henholdsvis 65 og 30 mia. kr. Det er uændret fra 2017. I 2018 åbnes en ny indeksobligation, som vil forfalde i 2030. Fokus vil herudover være på at udstede i de eksisterende 2- og 10-årige nominelle obligationer.

14-12-2017

Ny primary dealer-model fortsætter i 2018

Statens primary dealer-model med skærpede krav og betaling har styrket det danske statspapirmarked. På den baggrund fortsætter modellen med betaling i 2018. Modellen har bidraget til et mere likvidt statspapirmarked og dermed til lavere finansieringsomkostninger for den danske stat. Likviditeten er øget gennem lavere spænd mellem købs- og salgspriser og ved, at flere banker deltager aktivt i handlen med danske statspapirer.

11-12-2017

Staten vil i 2018 købe obligationerne der finansierer almene boliger

Med vedtagelsen af finansloven for 2018 vil staten købe obligationerne, der finansierer almene boliger. Staten forventer i 2018 at købe for 42,5 mia. kr. Obligationskøbene finansieres ved at udstede statspapirer eller ved at trække på statens konto. Dermed opnås den billigst mulige finansiering af almene boliger og den største besparelse for staten.

08-12-2017

Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger

Danskerne foretrækker at betale med elektroniske betalingsløsninger frem for kontanter. Elektroniske betalinger vælges særligt af unge danskere, og mange unge har få eller ingen kontanter på sig. En række danskere lever dermed i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det i fremtiden. Danmark er dog ikke på vej til at blive et kontantløst samfund. Borgere, der ønsker at holde kontanter, vil fortsat have mulighed for det.

29-11-2017

Risici er under opbygning i den finansielle sektor

Den finansielle sektor er præget af optimisme. Kreditinstitutterne har stigende overskud og har opbygget en betydelig udlånskapacitet. Det gør institutterne mere risikovillige og afspejles i en lempelse af kreditstandarderne. Flere institutter øger udlånet til konjunkturfølsomme erhverv og til sårbare husholdninger med høj gæld. Samtidig giver stigende boligpriser grobund for, at kreditvæksten kan komme hurtigt og kraftigt.

29-11-2017

I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker er tæt på ikke at opfylde kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenario, og enkelte opfylder ikke kravene. Stresstesten har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd.

20-11-2017

Afviklingsstrategi for systemisk vigtige koncerner

I denne analyse underbygges Nationalbankens anbefaling om, at principperne for afvikling af SIFI-koncerner skal fastsættes, så SIFI'er krisehåndteres som samlede enheder i koncernstrategier. Herunder ses der på, hvad strategien betyder i forhold til særlovgivningen for realkreditinstitutter og fastsættelsen af krav til nedskrivningsegnede passiver i de systemisk vigtige koncerner.

16-11-2017

Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt

Det fremgår af analysen, at det meget høje overskud på betalingsbalancen er midlertidigt. Overskuddet har siden 2010 været ekstraordinært højt – også i forhold til konjunkturerne. Virksomhedernes finansielle opsparing steg kraftigt i forlængelse af finanskrisen. I dag er det især husholdningerne, som løfter overskuddet. Det gør de bl.a. for at nedbringe deres gæld. I takt med, at forbrug og investeringer stiger, vil overskuddet på betalingsbalancen mindskes.

15-11-2017

Banker fra over 100 lande sender betalinger via Kronos

Analysen beskriver, hvordan banker fra hele verden sikkert og effektivt sender kronebetalinger til hinanden via Nationalbankens betalingssystem, Kronos. De fleste danske banker har en konto i Nationalbanken og deltager direkte i Kronos, mens mange udenlandske banker deltager indirekte via en kontohaver. Det er vigtigt, at den enkelte bank forholder sig til de risici, både direkte og indirekte deltagelse medfører.

29-09-2017

Spredning af ny viden gavner virksomhedernes produktivitet

Produktiviteten i dansk økonomi er siden 1995 steget mindre end tidligere. Det afspejler svag vækst i produktiviteten i serviceerhvervene, mens industrien har fastholdt sin stærke fremgang. Faldet i produktivitetsvæksten er en international tendens. I Danmark er væksten i den samlede produktivitet bredt funderet. Den trækkes ikke udelukkende af en lille gruppe af højproduktive virksomheder. Det kan indikere, at viden og teknologiske fremskridt spredes. Inden for samme branche er der store produktivitetsforskelle mellem virksomheder.

25-09-2017

Færøsk økonomi – Højkonjunktur og pres på arbejdsmarkedet

Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur. Ledigheden er lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft. Finanspolitikken på Færøerne ser ud til at være procyklisk som under tidligere højkonjunkturer. Det indebærer en risiko for overophedning. Landsstyret bør derfor stramme finanspolitikken, og med gode konjunkturer er det et godt tidspunkt at håndtere udfordringerne for de offentlige finanser på længere sigt.

13-09-2017

Udsigter for dansk økonomi – Solidt opsving med øget pres på arbejdsmarkedet

Det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt, og presset på arbejdsmarkedet er forstærket. Væksten i BNP skønnes at stige til 2,3 pct. i år fra 1,7 pct. sidste år, og dansk økonomi vil i de kommende år befinde sig i en højkonjunktur. Indtil videre har opsvinget været balanceret. Der er rum til mere pres på kapaciteten under højkonjunkturen, men overophedning kan i den situation komme pludseligt og kraftigt. Regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen.

13-09-2017

Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet

Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten af 2000’erne. Erfaringen viser, at mangel på arbejdskraft rammer alle typer af bygge- og anlægsvirksomheder, når presset på arbejdsmarkedet er højt. Det er i den nuværende konjunktursituation ikke gavnligt at stimulere efterspørgslen efter bygge- og anlægsydelser yderligere.

12-09-2017

Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser

Effekterne på boligpriserne af boligskatteaftalen analyseres. Boligskatterne vil fra 2021 igen dæmpe udsving i boligpriserne og dermed også konjunkturerne mere generelt. Frem mod 2021 stimulerer aftalen priserne på boliger uden for de store byer, mens den dæmper priserne, fx på lejligheder i København. Endelige vises det, at for de fleste boligkøbere er der ikke noget økonomisk incitament til at fremrykke boligkøb til før 2021 blot for at sikre sig skatterabat.

16-08-2017

Grønland udfordret trods stærkt fiskeri

Stærk økonomisk vækst i Grønland i 2016 og 2017 skyldes i høj grad udviklingen i fiskeriet. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi. Trods gode tider skal grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer. Økonomi og selvstændighed er svært at forene.

16-08-2017

Grønland udfordret trods stærkt fiskeri (grønlandsk version)

Stærk økonomisk vækst i Grønland i 2016 og 2017 skyldes i høj grad udviklingen i fiskeriet. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi. Trods gode tider skal grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer. Økonomi og selvstændighed er svært at forene.

22-06-2017

Statsgældspolitikken - Strategimeddelelse 2. halvår 2017

Sigtepunktet for salg af indenlandske statsobligationer i 2017 fastholdes på 65 mia. kr. for at opbygge udeståendet i nye obligationer og sikre kontinuitet i udstedelsespolitikken. Sigtepunktet for skatkammerbevisprogrammet holdes også uændret på 30 mia. kr. ultimo året.

14-06-2017

Optimisme i banker giver grobund for øget risikotagning

Nationalbankens halvårlige analyse af den finansielle stabilitet viser, at de største danske banker i 2016 opnåede deres bedste resultat nogensinde, og regnskaberne for 1. kvartal 2017 bød også på pæne resultater. Bankernes indtjening er hjulpet på vej af midlertidige effekter fra meget lave nedskrivninger. Den økonomiske fremgang, stigende boligpriser og det fortsat lave renteniveau kan føre til en udbredt opfattelse af, at kreditrisikoen er lav. Det kan øge presset på bankernes kreditstandarder. De store banker overholder nuværende kapitalkrav, men har mindre kapitalgrundlag end andre nordiske banker. Resultater fra Nationalbankens regnskabsbaserede stresstest viser, at enkelte af de systemiske institutter i et hårdt recessionsscenarie vil få et begrænset kapitalbehov i forhold til bufferkravene.

14-06-2017

De største banker er tæt på bufferkrav i stresstest

Nationalbankens halvårlige stresstest af den danske banksektor viser, at de største banker generelt har kapitaloverdækning i et hårdt recessionsscenario. Flere banker er dog tæt på at overskride kravene til kapitalbuffere, og enkelte opfylder ikke kravene.

06-06-2017

Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst

De danske pengeinstitutter har øget deres kapitalprocenter i årene efter den finansielle krise. Der er ingen negative effekter på væksten i BNP af institutternes kapitalopbygning. Det er konklusionen af Nationalbankens analyse af pengeinstitutternes kapitalopbygning og vækst i BNP.

22-05-2017

Ny model har øget likviditeten på det danske statspapirmarked

Ny primary dealer-model er kommet godt fra start med en forbedring af likviditeten. Pristransparensen er øget med indsnævret spænd mellem købs- og salgspriser og stigende omsætning på interdealer-markedet. Alle statens 11 primary dealere har stillet væsentligt skarpere priser, og omsætningen er blevet mindre koncentreret på få banker.

11-05-2017

Danmark bidrager til et stærkt IMF

Den Internationale Valutafond, IMF, arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet. Et velfungerende og tilstrækkeligt finansieret IMF er nødvendigt for at kunne løse denne opgave. Da Danmark som en lille, åben økonomi er meget afhængig og påvirkelig af ydre forhold, er et stærkt IMF i Danmarks interesse. I det seneste årti har Nationalbanken på vegne af Danmark øget de samlede lånetilsagn til IMF for at understøtte fondens udlånskapacitet. På grund af IMF's meget høje kreditværdighed er risikoen for tab på de danske udlån meget begrænset.

30-03-2017

Danskerne er mestre i at betale elektronisk

Danskerne anvender overvejende elektroniske betalingsløsninger, især betalingskort. Faktisk er danskerne de flittigste brugere af betalingskort i EU. De elektroniske betalinger understøttes af betalingssystemerne, der sikrer, at afviklingen er hurtig og smidig. Fx er det muligt at overføre penge fra en konto til en anden på få sekunder. Danmark er i front som digitalt samfund ifølge Europa-Kommissionens indeks. Det skyldes bl.a. det offentliges fokus på digitalisering.

15-03-2017

Udsigter for dansk økonomi - Balanceret fremgang i dansk økonomi

Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving og bevæger sig ind i en moderat højkonjunktur. Strukturelle forhold kan bremse en stærkere fremgang, og dermed er vækstmulighederne mindre end tidligere. Væksten i BNP ventes at stige til 1,6 pct. i 2017 fra 1,1 pct. året før. Det ventede forløb i Nationalbankens prognose forudsætter, at arbejdsudbuddet stiger som følge af allerede gennemførte reformer. Vækstudsigterne kan blive påvirket, hvis der opstår et kraftigt pres på arbejdsmarkedet og af udviklingen i den internationale økonomi, herunder finanspolitikken i USA.

13-03-2017

Højere væksttal bekræftede opsvinget

Danmarks Statistiks revision af BNP sidste efterår giver et mere fuldkomment billede af, at dansk økonomi har været inde i et opsving siden 2012. De nye tal ændrer dog ikke væsentligt ved Nationalbankens vurdering af økonomiens tilstand. Set i lyset af revisionen var Nationalbankens skøn for væksten i BNP efter tilbageslaget i 2008-09 retvisende. Dermed understreger revisionen af BNP, at vurderinger af udviklingen i dansk økonomi ikke kan baseres ensidigt på BNP.

01-03-2017

Cyberrobusthed i den finansielle sektor

Kerneaktørerne i den finansielle sektor i Danmark har et betydeligt fokus på cybersikkerhed, men der er plads til forbedring. Det er hovedkonklusionen på Danmarks Nationalbank og Finanstilsynets spørgeskemaundersøgelse.

19-01-2017

Skærpede krav og betaling skal styrke det danske statspapirmarked

Staten introducerer fra 1. april 2017 betaling til banker, der løbende stiller priser på og fungerer som distributionskanal for danske statsobligationer, de såkaldte primary dealere. Betalingen vil samlet være på maksimalt 25 mio. kr. årligt. De banker, der yder den største indsats, modtager den største betaling. Samtidigt skærpes kravene til at være primary dealer.

18-01-2017

Too-big-to-fail kan løses billigt

Nationalbankens beregninger viser, at prisen for at løse too-big-to-fail problematikken for de danske realkreditinstitutter er lav. Indførelsen af et krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP, svarende til 8 pct. af realkreditinstitutternes passiver, kan retfærdiggøre en forhøjelse af bidragssatserne med mellem 0,02 og 0,11 procentpoint. Et NEP-krav gør det muligt at nedskrive 8 pct. af passiverne i realkreditinstitutterne. Afviklingsformuen kan derfor anvendes i tilfælde af meget store tab.