Prognoser for dansk økonomi - hvorfor og hvordan?

Temaartikel om prognoser for dansk økonomi


Økonomiske prognoser tiltrækker sig typisk stor interesse – både hos beslutningstagere og i medierne. Nationalbanken bruger bl.a. sine prognoser for dansk økonomi til at komme med kvalificerede anbefalinger til og vurderinger af den økonomiske politik i Danmark, så fx ubalancer undgås. Nationalbankens prognoser tager udgangspunkt i den aktuelle økonomiske udvikling og bruger bl.a. den makroøkonomiske model MONA i fremskrivningen. Publiceret 2. april 2014.

​Prognoser giver et bud på, hvordan centrale størrelser såsom BNP, ledighed, boligmarked og forbrugerpriser vil udvikle sig. Prognoser bruges bl.a. i arbejdet med at tilrettelægge, vurdere og løbende justere den økonomiske politik. Virksomhederne kan også udarbejde prognoser som et input til strategiske beslutninger, fx om en investering skal foretages, eller om et nyt produkt skal lanceres.

Derfor laves der økonomiske prognoser

Når den økonomiske politik skal planlægges og vurderes, er samfundsøkonomiske prognoser et vigtigt hjælpemiddel. Det skyldes, at de med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation er med til at tegne et billede af, hvor økonomien aktuelt befinder sig, og hvor den er på vej hen.

Prognosens udsigter for de kommende år kan bl.a. sige noget om, hvorvidt den økonomiske politik bør lempes eller strammes. Der er dog en del usikkerhed i prognoserne, hvilket understreger problemerne med at finjustere den økonomiske politik. I stedet er det vigtigt, at de automatiske stabilisatorer er virkningsfulde. Prognoserne kan dog fx vise, at der er meget ledig kapacitet i økonomien, og at der ikke er udsigt til, at økonomien selv er ved at korrigere herfor i form af fx lave lønstigninger, der kan forbedre konkurrenceevnen og dermed øge eksporten. Hvis der er råderum, kan det være hensigtsmæssigt at sætte initiativer i gang, som kan øge den økonomiske aktivitet.

Omvendt kan prognoserne også vise, at der er meget pres på økonomiens produktionskapacitet, og at der ikke er udsigt til, at økonomien selv er i gang med en tilpasning. I givet fald kan det være hensigtsmæssigt at stramme den økonomiske politik, fx ved at mindske den offentlige efterspørgsel eller ved at hæve skatterne.  

Hvorfor laver Nationalbanken prognoser?

En af Nationalbankens hovedopgaver er at tilrettelægge pengepolitikken, så den sikrer en fast valutakurs over for euroen og derved bidrager bedst muligt til en stabil prisudvikling. Nationalbanken skal derfor i tide identificere, om den økonomiske udvikling og den økonomiske politik indebærer risici i forhold til prisudviklingen, kreditudviklingen og stabiliteten i det finansielle system, så disse kan modgås.

Nationalbanken udarbejder derfor løbende konjunkturvurderinger, dvs. hvor den aktuelle økonomiske situation analyseres og vurderes, kombineret med økonomiske prognoser for at have et tæt kendskab til, hvor dansk økonomi aktuelt befinder sig, og hvor den er på vej hen. Det danner baggrund for, at Nationalbanken kan komme med kvalificerede anbefalinger til og vurderinger af den økonomiske politik i Danmark, så fx ubalancer undgås.

Nationalbankens prognoser anvendes bl.a. i Nationalbankens halvårlige stresstest af de største pengeinstitutter i Danmark. Stresstestene giver grundlag for en generel vurdering af, hvor robust danske pengeinstitutters kapitalisering er i forskellige makroøkonomiske scenarier.

Læs mere om Nationalbankens seneste vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark: Finansiel stabilitet.

Prognoser tager udgangspunkt i de aktuelle konjunkturer

Når man laver flerårige økonomiske prognoser, er det nødvendigt med en detaljeret beskrivelse af den aktuelle konjunktursituation. Lidt forenklet kan man sige, at det er nødvendigt at vide, hvor man er, før end man kan sige, hvor man er på vej hen.

Det omfatter en vurdering af kapacitetspresset i økonomien, altså om der er mangel på arbejdskraft, og om virksomhedernes produktionskapacitet er rigelig eller under pres. Dertil kommer en analyse af momentum og de drivende kræfter i økonomien. Det kan fx være fremgang i udlandet, der øger eksporten og dermed også produktion og beskæftigelse herhjemme.

Det er nødvendigt at skønne på den aktuelle udvikling

I konjunkturvurderinger kan der bruges et ganske omfattende statistisk materiale. Udfordringen er imidlertid, at en del økonomisk statistik først er tilgængelig efter nogen tid. Det gælder bl.a. for nationalregnskabet, som opgøres i en foreløbig version ca. 60 dage efter kvartalets udløb. En del statistik opgøres dog noget hurtigere og på månedsbasis, og kan derfor danne baggrund for at skønne på den aktuelle udvikling, såkaldt now-casting.

Når Nationalbanken udarbejder sine prognoser, har Danmarks Statistik ikke altid offentliggjort nationalregnskabet for det senest overståede kvartal. I givet fald er det nødvendigt at skønne på udviklingen dér, hvilket Nationalbanken bl.a. gør med udgangspunkt i modellen NARES.

Hvordan Nationalbanken laver flerårige prognoser

Nationalbanken bruger i sine prognoser for dansk økonomi og andre samfundsøkonomiske beregninger sin model MONA. Navnet MONA er en sammentrækning af ordene "model" og "Nationalbank". MONA er en kvartalsvis, makroøkonomisk konjunkturmodel, der beskriver efterspørgselskomponenter, produktion, beskæftigelse samt løn og priser.

MONA fungerer som et hjælpeværktøj, når Nationalbanken skønner over, hvordan økonomien vil udvikle sig. Modellen kan give et bud på, hvordan udviklingen vil forløbe afhængigt af dels de estimerede sammenhænge fra de forudgående år, dels en række antagelser.

Man skal holde sig for øje, at modellens sammenhænge altid vil være forenklede i forhold til virkeligheden, da det er umuligt at sætte alle relevante aspekter af den økonomiske virkelighed på formel. Det er dermed op til prognosemageren at vurdere, hvordan den endelige prognose skal se ud. I en sådan vurdering inddrages bl.a. information, der ikke er indeholdt i modellen, fx såkaldt bløde indikatorer for tilliden i erhvervslivet og hos husholdningerne.

I sidste ende bygger alle prognoser på en god portion ekspertvurdering. Her sikrer brugen af en makroøkonomisk model som fx MONA, at de mange informationer og statistikker samles i et konsistent billede.

 

 

Læs mere om MONA: MONA - en kvartalsmodel for dansk økonomi.

Der er stor usikkerhed i økonomiske prognoser

Prognoser for den økonomiske udvikling vil altid være behæftede med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst i tider med voldsomme udsving. Fx så næsten ingen økonomer i hverken Danmark eller internationalt, at en verdensomspændende krise ville opstå i 2008-09.

Generelt kan det være svært at vurdere, hvad der er årsag til, at den aktuelle udvikling eventuelt afviger fra den historiske tendens. Og hvis det vurderes, at det er fordi, økonomien er på vej i en uholdbar retning, er det meget vanskeligt at forudsige, hvornår og hvordan en korrektion vil finde sted.

Dansk økonomi er desuden i høj grad afhængig af den økonomiske udvikling i verden omkring os. En af forudsætningerne for en prognose for dansk økonomi er derfor et bud på, hvordan det går i udlandet. Der er høj usikkerhed forbundet med dette skøn, hvilket dermed kommer til at påvirke prognosen for dansk økonomi. I figuren er Nationalbankens fejlskøn på den årlige vækst i BNP fordelt på de vigtigste faktorer, dvs. den faktiske udvikling i forhold til forventet for den internationale økonomi, finanspolitikken og de finansielle forhold. Det ses her, at specielt de anvendte bud på udviklingen i den internationale økonomi driver en stor del af fejlskønnene.

Figur_fejlskøn_DA.JPG 

Prognoserne bruges desuden ofte til at vurdere den aktuelle økonomiske politik. Det inkluderer også at fremskrive, hvor denne politik vil føre økonomien hen, hvis der ikke i tide bliver taget de nødvendige forholdsregler.

Nationalbankens prognose repræsenterer det forløb, som skønnes at være det mest sandsynlige for dansk økonomi givet den gældende økonomiske politik. Nationalbankens prognose vil – og skal – derfor ikke inkludere tiltag, som er sandsynlige, men som ikke er endeligt besluttede endnu. Det giver også anledning til, at prognoserne kan ramme ved siden af den faktiske udvikling. Den del af fejlskønnene i figuren, som skyldes finanspolitikken og de finansielle forhold, skal bl.a. ses i dette lys.

Det er vigtigt at bevare et bredt syn på økonomien, da billedet kan skævvrides, hvis kun et enkelt mål benyttes. BNP sammenfatter vurderingen af den økonomiske aktivitet, mens ledigheden giver et billede af tilstanden på arbejdsmarkedet. Samtidig kan ledigheden være en indikator for retningen for løn- og prisdannelsen, som afspejles i inflationstakten. Generelt skal man være specielt forsigtig med kun at fokusere på BNP, da specielt de tidlige opgørelser af BNP-udviklingen er forbundet med betydelig statistisk usikkerhed.

Flere institutioner laver prognoser for dansk økonomi

En række danske og internationale institutioner udarbejder prognoser for dansk økonomi. Det gælder fx ministerierne i forbindelse med regeringens økonomiske redegørelser, der bl.a. danner afsæt for regeringens forslag til finanslov, og de mellemfristede fremskrivninger, som indgår i Danmarks årlige konvergensprogram til EU. Det Økonomiske Råds Sekretariat og Formandsskab laver også konjunkturvurderinger i deres halvårlige rapporter. Det gælder også for en række banker og interesseorganisationer.

Blandt internationale organisationer offentliggør bl.a. IMF, OECD og Europa-Kommissionen prognoser for dansk økonomi.

Fakta om Nationalbankens konjunkturvurdering

Danmarks Nationalbank offentliggør hvert kvartal sin konjunkturvurdering og pronose for dansk økonomi. Det sker i kapitlet "Aktuelle økonomiske og monetære tendenser" i Nationalbankens Kvartalsoversigt.

Nationalbankens direktion holder et pressemøde, når Kvartalsoversigten udkommer. Her præsenteres bl.a. Nationalbankens konjunkturvurdering og prognose for dansk økonomi.

 

Pressemøder

Pressemateriale

MONA

Nationalbankens makroøkonomiske model MONA blev opstillet i slutningen af 1980'erne og er siden blevet revideret løbende.

MONA er en kvartalsmodel med fokus på at fange centrale økonomiske sammenhænge på det korte sigt. De er beskrevet ved hjælp af ligninger, som er estimeret på kvartalsdata for dansk økonomi tilbage til begyndelsen af 1970'erne.

Modellens økonomiske sammenhænge afspejler dermed, hvordan konjunkturcyklerne i økonomien som gennemsnitsbetragtning har udfoldet sig i de seneste årtier.

MONA - en kvartalsmodel for dansk økonomi