Erindringsmønter


I Danmark er der tradition for at udgive erindringsmønter i anledning af særlige begivenheder i Kongehuset, fx ved tronskifte, regeringsjubilæer, bryllupper, sølv- og guldbryllupper og regentens runde fødselsdage. ​​​Som på almindelige 10- og 20-kronemønter har erindringsmønter på forsiden et portræt af regenten, og ofte er det et portræt udarbejdet til lejligheden.

Siden Dronningens 50-års fødselsdag i 1990 er de kongelige erindringsmønter udsendt som en 20-kronemønt, der kommer i almindelig cirkulation, samt en særlig samlermønt i sølv. Oprindelig havde sølvmønten en pålydende værdi på 200 kroner, men ved Dronningens 70-års fødselsdag i 2010 blev den pålydende værdi forhøjet til 500 kroner.

Regentparrets guldbryllup

I anledning af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks guldbryllup den 10. juni 2017 udsender Nationalbanken en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.

500-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat

20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling

På erindringsmønten er et portræt af regentparret, der viser dronningen og prinsen i trekvart profil vendt mod hinanden. Langs randen er en ring, hvor der står: H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsen. Tituleringerne er adskilt af et hjerte, Den Kgl. Mønts mærke. Bagsidemotivet er dronningen og prinsens fælles monogram. Foroven står de to årstal og datoen for guldbrylluppet. Under monogrammet er møntmærkehjertet, der samtidig symboliserer kærligheden. Medaljør Henrik Wiberg har udført portrættet og gengivet fællesmono-grammet.

 

 
Dronningens 75-års fødselsdag
Den 16. april 2015 blev Dronningens 75-års fødselsdag markeret med udsendelsen af en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
500-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
På møntens forside vises Dronningen privat uden diadem og smykker. Nationalbankens medaljør Henrik Wiberg, som har modelleret forsidemotivet, har derfor valgt at vise et portræt af Dronningen i trekvart-vendt profil. Bagsidemotivet er designet af senior grafisk designer i Nationalbanken, Jeanette Skov Jensen og er inspireret af Dronningens kunstneriske udtryk med udgangspunkt i Dronningens motiver fra det danske land. Som et ekstra lag vises Dronningens personlige signatur.

 

 


Dronningens 40-års regeringsjubilæum
Den 14. januar 2012 blev Dronningens 40-års regeringsjubilæum markeret med udsendelsen af en erindringsmønt fremstillet i tre udgaver.
 
3000-krone guldmønt
Legering: 900 ‰Au, 50‰Ag, 50‰Cu
Diameter: 22,0 mm
Vægt: 8,65,1 g
Rand: Glat

500-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling

På forsiden vises en portrætbuste af Dronningen, gengivet i officiel funktion som ordensherre for de to kongelige ridderordner, Elefantordnen og Dannebrogordenen. Portrætbusten er udformet af billedhugger Karin Lorentzen. På bagsiden vises heraldikeren Ronny Andersens viderebearbejdning af Dronningens idéoplæg til en heraldisk komposition, der indeholder figurer fra det kongelige våben. I motivet indgår således Danmarks tre løver og ni søblade (hjerter), Færøernes vædder og Grønlands bjørn, som udtryk for de tre rigsdele. Kompositionen er omgivet af bølgelinjer, som skal symbolisere havet, som forbinder rigets dele. 
 
 
 
 
 
Dronningens 70-års fødselsdag
Den 16. april 2010 blev Dronningens 70-års fødselsdag markeret med udsendelse af en erindringsmønt fremstillet i tre udgaver.
 
1000-krone guldmønt
Legering: 900 ‰Au, 50‰Ag, 50‰Cu
Diameter: 22,0 mm
Vægt: 8,65 g
Rand: Glat

500-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling

Forsiden viser et portræt af Dronningen i højrevendt profil. Portrættet er udformet af billedhugger Lis Nogel. På bagsiden har kongelig våbenmaler Ronny Andersen tegnet det kongelige våben, som i baggrunden er omgivet af margueritter. 
 
 
 
 
 
H.K.H. Kronprins Frederik og frk. Mary Donaldsons bryllup
Den 14. maj 2004 blev Kronprins Frederiks og frk. Mary Donaldsons bryllup markeret med udsendelse af en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
200-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningen portræt i højrevendt profil. På bagsiden ses Kronprins Frederik og frk. Mary Elizabeth Donaldsons dobbeltportræt i højrevendt profil. Dobbeltportrættet omkranses af en ring. Portrætterne er udarbejdet af billedhugger Karin Lorentzen.
 
 
 
 
 
Dronningens 60-års fødselsdag
Den 16. april 2000 blev Dronningens 60-års fødselsdag markeret med en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
200-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningens portræt i højrevendt profil. Bag Dronningen anes en stiliseret marguerit.  Portrættet er placeret i en lille hulning i mønten, således at relieffet fremstår særlig højt. På bagsiden, øverst en krone og herunder drysset ni margueritter samt årene 1940 og 2000. Udformningen af kronen blev anvendt på ½-, 1- og 2-kronerne fra perioden 1924-41. For- og bagsiden er udformet at billedhugger Mogens Møller. 
 
 
 
 
 
Dronningens 25-års regeringsjubilæum
Den 14. januar 1997 blev Dronningens 25-års regeringsjubilæum markeret med en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
200-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat

20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningens portræt i hel figur. Traditionelt afbildes Dronningens portræt på mønter, men på disse mønter vises Dronningen stående i lang kjole og med elefantordenskæde. Forsiden er bl.a. inspireret af mønter udsendt under Christian IV, der viser kongen stående med scepter og krone.
På bagsiden vises det danske rigsvåben. 20-kronen har et lille rigsvåben - også kaldet statsvåbenet. Det lille rigsvåben er et skjold med tre kronede løver og ni hjerter. På skjoldet hviler kongekronen. 200-kronen har det store rigsvåben - kaldet det kongelige våben. I det store rigsvåben er skjoldet opdelt i fire felter af et Dannebrogskors. To felter er ens og viser som det lille rigsvåben Danmarks tre løver og ni hjerter. Et felt viser Sønderjyllands to løver, og et felt er opdelt i tre mindre felter, der viser Færøernes vædder, Grønlands bjørn og tre kroner (der symboliserer Kalmarunionen). I midten er der et felt med de oldenborgske bjælker. På skjoldet hviler kongekronen. For- og bagsiden er udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Joachim og Alexandra Manleys bryllup
Den 14. november 1995 blev Prins Joachim og Alexandra Manleys bryllup markeret med en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.

200-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningens portræt med højrevendt profil. Bagsiden viser en 3-fløjet slotsbygning, inspireret af Schackenborg, omgivet af to træer. I forgrunden er der blade og et springvand. På 200-kronen er de to nuller sammenstillet, så de får form af et kinesisk lykkesymbol. For- og bagsiden er udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.
 
 
 
 
 
1000-året for den første officielle danske mønt
Den 14. september 1995 blev 1000-året for prægningen af Svend Tveskægs mønt markeret med udsendelsen af en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
200-krone sølvmønt
Legering: 999 ‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Riflet

 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningens portræt med venstrevendt profil. Langs randen til venstre: "Dronning Margrethe II" og til højre: "Danmark". ​Bagsiden viser en middelalderkrone med et kors. Dette motiv var almindeligt på danske mønter, der udsendtes i den senere del af middelalderen, hvor mønterne ofte bar symboler for kongemagten og kirken.
For- og bagside er udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.
 
 
 
 
 
Dronningens og Prins Henriks sølvbryllup
Den 10. juni 1992 blev Dronningens og Prins Henriks sølvbryllup markeret med udsendelse af en erindringsmønt fremstillet i to udgaver.
 
200-krone sølvmønt
Legering: 999‰Ag
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat

20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling.
 
Forsiden viser til højre Dronningens portrætbuste i venstrevendt profil. Til venstre ses Prins Henriks portræt i højrevendt profil. Bagsiden viser et hus med æresport og på spidsen af taget en krone. Over døren et hjerte med tallet 25. Til venstre for husets tag ses en sol og til højre en halvmåne og to stjerner. Møntens noget utraditionelle bagside er inspireret af danske kolonihavehuse, hvoraf nogle er udviklet til flotte små miniatureslotte. Det skulle give associationer til noget typisk dansk - og gerne også et typisk dansk sølvbryllup. For- og bagside er udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.
 

 
 
 
 
Dronningens 50-års fødselsdag
Den 16. april 1990 blev Dronningens 50-års fødselsdag markeret med udsendelsen af en erindringsmønt fremstillet i to udgaver. Som på almindelige 10- og 20-kronemønter har erindringsmønter på forsiden et portræt af regenten, og ofte er det et portræt udarbejdet til lejligheden. Siden Dronningens 50-års fødselsdag i 1990 er de kongelige erindringsmønter udsendt som en 20-kronemønt, der kommer i almindelig cirkulation, samt en særlig samlermønt i sølv. Oprindelig havde sølvmønten en pålydende værdi på 200 kroner, men ved Dronningens 70-års fødselsdag i 2010 blev den pålydende værdi forhøjet til 500 kroner. Ved samme lejlighed blev der som noget nyt udsendt en erindringsmønt i guld.
 
200-krone sølvmønt
Legering:800‰Ag, 200‰Cu
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Rand: Glat
 
20-krone cirkulationsmønt
Legering: 92Cu, 6Al, 2Ni
Diameter: 27 mm
Vægt: 9,3 g
Rand: Afbrudt rifling
 
Forsiden viser Dronningens portrætbuste med højrevendt profil. Bagsiden viser øverst en krone og herunder en marguerit. For- og bagside er udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.