Eventyrmønter


​Nationalbanken påbegyndte i 2005 en serie af 10-krone temamønter med motiver fra H.C. Andersens eventyr. Der blev i alt udsendt fem eventyrmønter, hvoraf den sidste blev udsendt i 2007. Foruden den almindelige 10-kronemønt i aluminiumsbronze udkom alle eventyrmønterne i en guld- og en sølvudgave. På alle eventyrmønternes forside ses Dronningens portræt i profil. Portrættet er udformet af billedhugger, professor Mogens Møller.
​Den grimme ælling

Motivet er hentet fra H.C. Andersens eventyr "Den Grimme Ælling" og forstiller en fuldvoksen svane, der spejler sig i havesøen på Bregentved Gods. Kunstner er billedhuggeren Hans Pauli Olsen. Mønten blev udsendt den 31. marts 2005.

 

 

 

Den lille havfrue
Motivet på mønten er inspireret af H.C. Andersens eventyr om "Den Lille Havfrue" blev udsendt den 20. oktober 2005. Kunstner er billedhuggeren Tina Maria Nielsen. 

 

 

 

Skyggen
Den tredje eventyrmønt inspireret af H.C. Andersens eventyr om "Skyggen" blev udsendt den 24. april 2006. Motivet er tegnet af professor og billedhugger Bjørn Nørgaard.

 

 

Snedronningen
Eventyrmønten er inspireret af H.C. Andersens eventyr "Snedronningen" og blev udsendt den 30. august 2006. Der er billedhuggeren Øivind Nygård, der har skabt motivet til Snedronningen. Den Kgl. Mønt vandt pris som den bedste kunstneriske sølvmønt i 2006 med motivet Snedronningen. Mønten vandt på møntmessen i Berlin i 2006 en pris som den bedste kunstneriske sølvmønt.

 

 

 

Nattergalen
Den femte og sidste mønt i serien af eventyrmønter udkom den 25. oktober 2007 med Nattergalen som motiv. Motivet på mønten er udarbejdet af billedhugger Torben Ebbesen. Da historien om Nattergalen foregår i Kina, har han på mønten udformet de to kinesiske skrifttegn for nattergal.