Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Boligejernes rentefølsomhed falder

​ I løbet af 2014 er boligejernes rentefølsomhed på realkreditlån, både med og uden afdrag, faldet.



I løbet af 2014 er boligejernes rentefølsomhed på realkreditlån, både med og uden afdrag, faldet. Boligejere har således bevæget sig mod lån med længere rentebinding, hvor tilbagegangen i lån med rentebinding op til og med 1 år modsvares af en fremgang for variabelt forrentede lån med længere rentebinding. Der er desuden sket en mindre stigning i andelen af lån med fast rente.

Valg af afdragsfrihed og lån med variabel rente følges typisk ad. Omtrent 80 pct. af boligejernes afdragsfrie lån er således variabelt forrentede. Omvendt udgør lån med fast rente nu ca. 50 pct. af det samlede udlån med afdrag efter at være steget med godt 11 mia. kr. i de seneste seks måneder.

Sammenlagt har de danske boligejere fastforrentet gæld til realkreditinstitutterne for knap 446 mia. kr. og variabelt forrentet gæld for 870 mia. kr. Andelen af boligejernes lån uden afdrag er ca. 56 pct. af det samlede udlån, og den har været stabil siden 2011.

 

Realkreditudlån

Anm.: Tallene for de årlige observationer i figuren er for november. Tallene for kategorien Ejerboliger og fritidshuse er fordelt på alle sektorer. Tallene for sektoren Lønmodtagere er fordelt på alle ejendomskategorier. Rentebinding angiver, med hvilken frekvens renten tilpasses.

 

Udlån til indlændinge 

Ultimo, mia. kr.20122013sep. 14okt. 14nov. 14
Den konsoliderede MFI-sektor3.7833.8603.8813.8803.872
Pengeinstitutters udlån til
    husholdninger551539541533528
    erhvervsvirksomheder392355342339340
I alt til ikke-MFI'er1.3301.1801.1511.1401.132
Realkreditinstitutters realkreditudlån til ​ ​
    husholdninger1.8001.7941.7971.8001.802
    erhvervsvirksomheder578662699700702
I alt til ikke-MFI'er2.4542.5112.5552.5592.563