Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Afdrag på ejerboliger og fritidshuse stiger

De kvartalsvise afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse er steget jævnt de seneste år og er ved udgangen af 3. kvartal nået op på næsten 7 mia. kr.



De kvartalsvise afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse er steget jævnt de seneste år og er ved udgangen af 3. kvartal nået op på næsten 7 mia. kr. Den seneste stigning er drevet af afdrag på lån med fast rente, mens afdrag på lån med variabel rente har trukket udviklingen de foregående år.

De øgede afdrag på lån med fast rente skyldes først og fremmest, at kunderne har omlagt til lån med afdrag og fast rente for godt 55 mia. kr. over de seneste tre kvartaler, bl.a. som følge af det usædvanligt lave renteniveau, og fordi nogle kunders afdragsfrihed er udløbet. Derimod var den forudgående stigning i afdrag på lån med variabel rente et direkte resultat af faldende renter.

Den seneste stigning i lån med afdrag modsvares af et tilsvarende fald i afdragsfri lån, så andelen af lån med afdrag i 2015 er steget fra 45 til 48 pct. af det samlede udlån. Ultimo 3. kvartal var det samlede realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse på godt 1.440 mia. kr.

Realkreditudlån med afdrag til ejerboliger og fritidshuse