Danskernes finansielle formuer voksede igen i 2015

Danske husholdningers finansielle nettoformuer – forskellen på deres finansielle aktiver og passiver – voksede i 2015 med godt 400 mia. kr. til 3.275 mia. kr. Det svarer til en stigning på godt 145.000 kr. for en gennemsnitshusstand, som dermed er god for lidt over 1,2 mio. kr. Af de godt 400 mia. kr. udgør husholdningernes opsparingsoverskud fratrukket reale investeringer i 2015 knap 100 mia. kr. eller i gennemsnit 37.000 kr. pr. husstand. Det historisk store opsparingsoverskud er drevet af, at danskernes disponible bruttoindkomster er steget, samtidig med at udviklingen i forbruget har været behersket. Overskuddet er primært anvendt til at indbetale på pensioner, købe investeringsforeningsbeviser og øge indskud i bankerne. Den resterende del af stigningen i den finansielle nettoformue – godt 300 mia. kr. – kan tilskrives kursgevinster på værdipapirer og pensionsformuer i både 1. og 4. kvartal, mens der modsat var kurstab i 2. og 3. kvartal.

Husholdningerne har i gennemsnit finansielle aktiver for 2,2 mio. kr. Heraf udgør pensionsmidler ca. halvdelen, som for hovedpartens vedkommende først beskattes ved udbetaling. De resterende finansielle aktiver udgøres af aktier og investeringsforeningsbeviser samt indskud i banker. Dertil kommer, at husholdningerne i gennemsnit har gæld for 1,0 mio. kr., hvorved den gennemsnitlige nettoformue som nævnt ender på godt 1,2 mio. kr. Gælden modsvares hovedsageligt af reale aktiver i primært fast ejendom, senest opgjort i 2014 til godt 1,4 mio. kr. i gennemsnit pr. husstand.

​Husholdningernes finansielle nettoformue