Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Rentefald på indlån fra private og erhverv

Renten på indlån på anfordring er siden årsskiftet faldet med knap 0,2 procentpoint for både private og erhverv, og ultimo marts er den i gennemsnit henholdsvis 0,56 og 0,03 pct.



Renten på indlån på anfordring er siden årsskiftet faldet med knap 0,2 procentpoint for både private og erhverv, og ultimo marts er den i gennemsnit henholdsvis 0,56 og 0,03 pct. Udviklingen kan relateres til de faldende pengemarkedsrenter, som bl.a. skyldes Nationalbankens nedsættelser af indskudsbevisrenten.

Den lave rente for erhverv indikerer, at erhvervsindlån i stigende omfang har negativ rente. Den højere rente for private hænger snævert sammen med, at en del af deres indlån på anfordring er kombineret med prioritetslån, hvorved indlånet i praksis nedbringer prioritetslånet. Renten på indlånet vil derfor svare til den noget højere udlånsrente, hvorved renten på privates samlede indlån på anfordring vil være højere.

Nationalbanken har netop gennemført en undersøgelse blandt de indberettende pengeinstitutter, der viser, at renten på indlån på anfordring, der ikke er kombineret med prioritetslån, for marts kan opgøres til 0,27 pct. For de perioder, som undersøgelsen omfatter, er denne rente ca. halvt så stor som den gennemsnitlige rente på det samlede indlån på anfordring. At renten trods alt fortsat er større end nul, skyldes bl.a. indlån på konti med særlige forhold (for fx medarbejdere, aktionærer mv.).

 

Gennemsnitlig rente på indlån på anfordring