Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Porteføljeinvesteringer

Danske investorer køber aktier og sælger europæiske obligationer

Danske investorer købte i juli 2016 udenlandske værdipapirer for 2 mia. kr., hvilket dækker over køb af aktier for 13 mia. kr. og salg af obligationer for 11 mia. kr.



Danske investorer købte i juli 2016 udenlandske værdipapirer for 2 mia. kr., hvilket dækker over køb af aktier for 13 mia. kr. og salg af obligationer for 11 mia. kr.

Siden sommeren 2015 har tendensen været, at danske investorer køber aktier, både amerikanske og europæiske, og sælger statsobligationer udstedt i euroområdet. Udviklingen er drevet af forsikrings- og pensionsselskaberne, og deres salg af obligationer har især været markant fra januar 2016 og frem, hvor de europæiske renter er faldet yderligere.

Udenlandske investorer købte danske obligationer for knap 3 mia. kr. og solgte danske aktier for et tilsvarende beløb i juli 2016. Udlændinge har købt realkreditobligationer, mens de har solgt obligationer i valuta udstedt af danske pengeinstitutter.

Danske investorers akkumulerede nettokøb af udenlandske værdipapirer