Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Stabile realkreditydelser trods flere lån med afdrag og fast rente

Husholdningernes realkreditydelser, i form af renter, bidrag og afdrag, udgør på årsbasis godt 4 pct. af den samlede realkreditgæld – en andel, der efter at være faldet betydeligt igennem kriseårerne har ligget på et stabilt niveau siden begyndelsen af 2014.



Husholdningernes realkreditydelser, i form af renter, bidrag og afdrag, udgør på årsbasis godt 4 pct. af den samlede realkreditgæld – en andel, der efter at være faldet betydeligt igennem kriseårerne har ligget på et stabilt niveau siden begyndelsen af 2014. Udviklingen er sket på trods af, at husholdningerne i stigende grad har optaget lån med afdrag og fast rente.

Den væsentligste forklaring på udviklingen er de faldende renter, som har skabt grobund for, at afdragene er steget, selv om ydelsen er uændret. Den gennemsnitlige effektive rente inkl. bidrag er således faldet fra 2,7 pct. i begyndelsen af 2014 til nu knap 2,3 pct. I perioden er renterne generelt faldet endnu mere, mens bidragssatserne samtidig er øget for flere låntyper. Husholdningernes ændrede adfærd mod lån med længere rentebinding og afdrag har dog medvirket til at begrænse effekterne af de lavere renter og forhøjede bidragssatser.

Husholdningernes afdrag udgør knap halvdelen af de samlede ydelsesbetalinger. Andelen er steget jævnt siden 2009, hvilket primært har været drevet af, at låntagere med rentetilpasningslån automatisk afdrager mere, når refinansieringen af lånet sker til en lavere rente. Den stigende andel af lån med afdrag har indtil videre ikke påvirket afdragsbetalingerne i større omfang, da afdragene i begyndelsen af lånets levetid udgør en relativt lille andel af ydelsen.       

Husholdningernes realkreditydelser på årsbasis i procent af udlån​