Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer

Udlandets andel af danske realkreditobligationer er fortsat høj

Ved udgangen af juni 2016 ejer udlandet danske realkreditobligationer for i alt 614 mia. kr.



 Ved udgangen af juni 2016 ejer udlandet danske realkreditobligationer for i alt 614 mia. kr. Det svarer til en ejerandel på 22 pct. Andelen steg betydeligt fra juni 2012 og toppede i juni 2015 med 23 pct. I den periode steg udlandets beholdning af danske realkreditobligationer samlet set med 249 mia. kr., ligeligt fordelt på kupontyperne. Den stigende udenlandske interesse hænger bl.a. sammen med, at kredit- og valutarisikoen er begrænset i danske realkreditobligationer, som generelt har en høj kreditvurdering.

I juni 2016 ejer udlandet 20 pct. af de variabelt forrentede obligationer, 20 pct. af de fastforrentede og 26 pct. af obligationerne bag rentetilpasningslån.

Udlandets beholdning og ejerandel af danske realkreditobligationer