Bredere ejerkreds af realkreditobligationer

Værdipapirer, september 2017.
Publiceret 27. oktober 2017
Obligationer bag fastforrentede realkreditlån har i dag en bredere ejerkreds end tidligere. I september 2017 var koncentrationen af ejere lav for 80 pct. af obligationsserierne.

Kontaktinformation

Ejerkoncentration i realkreditobligationer

Nationalbankens statistik over ejerkoncentration i danske realkreditobligationer viser opdeling på henholdsvis lavt, mellem, og højt koncentrerede serier. Nedenstående Excel-fil viser opdelingen for senest afsluttede måned. Ejerkoncentrationen har følgende udfaldsrum:

1 – Lavt koncentrerede serier. Maksimal ejerandel < 20 pct.
2 – Mellem koncentrerede serier. 20 pct. <= maksimal ejerandel < 50 pct.
3 – Højt koncentrerede serier. Maksimal ejerandel >= 50 pct.
0 – Hele serien ejes af udstedere.

Opgørelsen er bl.a. relevant for låntagere i realkreditserier, da højt koncentrerede obligationsserier har en tendens til at være kendetegnet af indlåsningseffekter, jf. Danmarks Nationalbank,  Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2008. Indlåsningseffekter i realkreditobligationer kan medføre en højere pris for obligationer i perioder, hvor disse obligationer er opkøbsrelevante.

Ejerkoncentration i realkreditobligationer