Danskerne fravælger indlån med binding

Bank og realkredit, balancer, august 2017.
Publiceret 27. september 2017
Husholdningernes samlede indlån i danske banker nåede i august op på 843 mia. kr.

​Husholdningernes samlede indlån i danske banker nåede i august op på 843 mia. kr. Indlånet er steget støt, siden statistikken blev indført, og er alene i de seneste tre år øget med 81 mia. kr., bl.a. drevet af store udbyttebetalinger. Udviklingen dækker over en stigning i indlån på anfordring på 122 mia. kr. og en stigning i indlån i puljeordninger på 25 mia. kr. Tidsindskud er reduceret med 67 mia. kr. i samme periode.

De lave renter har gjort det mindre attraktivt for danske husholdninger at binde deres frie midler i en længere periode. Indsnævringen af rentespændet mellem indlån med og uden binding har gjort likvide indlån mere populære. Den gennemsnitlige rente på indlån med binding har de seneste år nærmet sig renten på indlån på anfordring, så renteforskellen nu er nede på 0,1 procentpoint. Den reelle forskel er dog lidt højere, når man ser bort fra de indlån, der er tilknyttet et prioritetslån, hvor indlånet teknisk set forrentes med udlånsrenten.

Placeringen af indlån i puljeordninger − fx puljer for pensions- eller børneopsparing − er en af de muligheder, som husholdningerne har for at opnå en højere forrentning af deres indlån. Forrentningen afhænger dog af puljens afkast og kan ligesom afkastet på fx investeringsforeningsbeviser – der er danskernes foretrukne værdipapir – være positiv eller negativ. Husholdningernes indlån i puljeordninger er gennem de seneste to år steget til nu at udgøre en større andel af de samlede indlån, end øvrige indlån med binding gør.

​Danske husholdningers indlån

 

Anm.: Data er for august alle år. Tidsindskud dækker over tidsindskud og indlån med opsigelse ekskl. puljeordninger.

Kontaktinformation