Formueafkast og indkomster løfter på ny danskernes finansielle formuer

Finansielle konti, 1. kvartal 2017.
Publiceret 30. juni 2017
I 1. kvartal 2017 steg værdien af danske husholdningers finansielle aktiver, samtidig med at gælden stort set er uændret.

I 1. kvartal 2017 steg værdien af danske husholdningers finansielle aktiver, samtidig med at gælden stort set er uændret. Den samlede finansielle nettoformue – forskellen på finansielle aktiver og passiver – er nu oppe på godt 3.600 mia. kr., svarende til ca. 1,35 mio. kr. pr. husholdning, som omfatter både private og selvstændige. Dermed er den gennemsnitlige husholdnings nettoformue steget med ca. 50.000.kr. alene i 1. kvartal.

Stigningen i husholdningernes finansielle aktiver er drevet af øgede disponible indkomster og kursgevinster – således har de modtaget store udbyttebetalinger på porteføljeinvesteringer og kan bl.a. også glæde sig over betydelige formuegevinster på pensionsmidler.

De finansielle aktiver er steget stabilt siden finanskrisen, mens udviklingen i gælden har været mere afdæmpet. Trods et rekordhøjt indestående i bankerne udgør indlån fortsat kun en begrænset andel af de samlede finansielle aktiver. Pensionsformuerne, hvor hovedparten først beskattes ved udbetaling, udgør derimod godt halvdelen, mens beholdningen af værdipapirer og andre ejerandele i de senere år er steget til godt 30 pct. – primært på grund af køb af investeringsforeningsbeviser og generelle værdistigninger. Det væsentligste passiv er fortsat realkreditgæld, som modsvares af reale aktiver i form af fast ejendom – senest opgjort af Danmarks Statistik for 2015 til 1,9 mio. kr. i gennemsnit pr. husholdning.

Husholdningernes finansielle aktiver, gæld og nettoformue

 

Kontaktinformation

NY NATIONALREGNSKABS-STANDARD (ESA 2010)