Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Virksomhedsindlån for 450 mia. kr. har negativ rente

Indlån med negativ rente er blevet hverdag hos de danske banker og for mange af deres finansielle og ikke-finansielle virksomhedskunder. I april 2018 var der således indlån for 450 mia. kr. med negativ rente. Det svarer til 56 pct. af det samlede indlån fra virksomheder på i alt 806 mia. kr.