Stabil omsætning bag ny referencerente

Nationalbanken undersøger hvert år omsætningen i det danske pengemarked. Undersøgelsen omfatter bankernes indbyrdes usikrede lån, repoer og FX swaps.
Emne Finansiel statistik
Type Pengemarkedsundersøgelse
Periode 2019
Offentligjort den 25. september 2019

Kontaktinformation

Nationalbankens pengemarkedsundersøgelse

Nationalbanken undersøger hvert år aktiviteten i pengemarkedet for kroner. De største deltagere i pengemarkedet indberetter gennemsnitlig daglig omsætning med andre banker for andet kvartal i nedenstående låneforretninger og rentederivater.


FX swaps (eller valutaswaps) er sikrede kronelån, hvor sikkerheden stilles i valuta. FX swaps kan betragtes som en samtidig indgåelse af en spot- og en terminsforretning i valuta. Ved afviklingen af spothandlen udveksles kroner mod valuta, mens modsatrettede betalinger finder sted ved afviklingen af terminsforretningen. Renten på kronelånet er afspejlet i de aftalte spot- og terminskurser. Bankerne benytter bl.a. FX swaps til at fremskaffe fremmed valuta eller afdække handler med kunder, der ønsker at afdække investeringer i danske kroner.

Repo (eller genkøbsforretninger)er en aftale, hvor man låner penge mod at stille sikkerhed i form af et værdipapir, typisk obligationer. Dermed minimeres kreditrisikoen ved udlånet. Betegnelsen genkøbsforretninger dækker over, at sælger af obligationen (modtager af likviditeten) ved aftalens indgåelse samtidig forpligter sig til at købe værdipapirerne tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs, som allerede aftales ved forretningens indgåelse. Reporenten er afspejlet i forskellen mellem de aftalte købs- og salgskurser (spot- og terminskurser). Hvis en bank efterspørger et specifikt værdipapir som sikkerhed i repoforretningen, fx til afdækning af en position i obligationsmarkedet, benævnes sikkerhedsstillelsen "special".

Deposit er usikrede kronelån. Under normale forhold er renten på deposits højere end renten for tilsvarende lån mod sikkerhed, fx renten for repoforretninger.

CITA-swap er en kort renteswap, der anvender T/N-renten som referencerente. Ved indgåelse af en CITA-swap aftaler parterne i princippet at udveksle betaling af fast rente (swaprenten for den pågældende løbetid) mod betaling af variabel dag-til-dag-rente (T/N-renten).

FRA (Forward Rate Agreement – Fremtidig Rente-Aftale) er en aftale om forrentning af en fiktiv hovedstol i en på forhånd aftalt fremtidig periode til en på forhånd aftalt rentesats. Ved begyndelsen af den fremtidige periode foretages differenceafregning af et beløb, der svarer til at anvende forskellen mellem den aftalte referencerente (Cibor), og den aftalte FRA-rente på den fiktive hovedstol. Til forskel fra en renteswap løber en FRA således kun i en enkelt renteperiode.


Anm.: For nærmere beskrivelse af pengemarkedet, se Danmarks Nationalbank (2009), Pengepolitik i Danmark