Værdipapirer

Nyeste tal

Færdige tabeller

 

 

Værdipapirer fordelt på papirtype, kursværdi:

Obligationer, aktier, investeringsforeningsbeviser og værdipapirer i alt

Statspapirer og realkreditobligationer

Andre obligationer

Værdipapirer fordelt på papirtype og ejers hjemland

 Ejerfordeling fordelt på papirtype, kursværdi:

Obligationer, aktier, investeringsforeningsbeviser og værdipapirer i alt

Statspapirer og realkreditobligationer.

Andre obligationer

Obligationer mv. fordelt på papirtype, kursværdi:

I alt udstedt af indlændinge, realkreditobligationer ekskl. RT-lån, SDRO'er, indeksobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser

Statsobligationer fordelt på DKK og EUR

Rentetilpasningslån fordelt på DKK og EUR

Andre indenlandske obligationer

Obligationer udstedt af udlændinge

Obligationer mv. fordelt på papirtype, nominel værdi:

I alt udstedt af indlændinge, realkreditobligationer ekskl. RT-lån, SDRO'er, indeksobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser

Statsobligationer fordelt på DKK og EUR

Rentetilpasningslån fordelt på DKK og EUR

Andre indenlandske obligationer

Obligationer udstedt af udlændinge

Ejerfordeling af obligationer mv. fordelt på papirtype, kursværdi:

 
Statsobligationer fordelt på DKK og EUR
 

Rentetilpasningslån fordelt på DKK og EUR

Andre indenlandske obligationer

Obligationer udstedt af udlændinge

Statspapirer fordelt på ejere, kursværdi
Realkreditobligationer fordelt på ejere, kursværdi

Ejerfordeling på brancheniveau af noterede obligationer mv. fordelt på papirtype, kursværdi:

 
 
 
 
 
Kuponfordeling på statsobligationer og statsgældsbeviser, nominel værdi
Kuponfordeling på realkreditobligationer, nominel værdi
Realkreditobligationer fordelt på type og kupon, nominel værdi
Realkreditobligationer fordelt på type og kupon, nettotilgang (nominel værdi)
Realkreditobligationer fordelt på restløbetid, nominel værdi
Realkreditobligationer fordelt på restløbetid, nettotilgang (nominel værdi)

Strukturerede obligationer fordelt på ejere, kursværdi:

Strukturerede obligationer fordelt på ejere og underliggende aktivtype, kursværdi

Aktier fordelt på udsteder, kursværdi:

 

Ejerfordeling af aktier fordelt på udsteder, kursværdi:

 

Unoterede indenlandske aktier

Noterede og unoterede udenlandske aktier

Aktier fordelt på ejers hjemland og sektor, kursværdi

Ejerfordeling på brancheniveau af noterede aktier fordelt på udstederbranche og af investeringsforeningsbeviser, kursværdi:

 
 
 
 

 

Kilder og metoder

Værdipapirer

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet
1 Indhold
2 Tid
3 Pålidelighed og usikkerhed
4 Sammenlignelighed
5 Tilgængelighed
6 Supplerende dokumentation

 

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet

0.1 Navn

Værdipapirer. Statistikken omfatter følgende:

VP-registrerede papirer fordelt på udsteder- og investorsektor
VP-registrerede papirer fordelt på udsteder- og investorbranche
VP-registrerede papirer, særligt om realkredit

VP-registrerede papirer, udbytter.

 
0.2 Emnegruppe
Værdipapirstatistik

Penge- og kapitalmarked.

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person mv.
Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Værdipapir- og betalingsbalancestatistik
Asger Munch Grønlund, tlf. 33 63 68 12, e-mail: amg@nationalbanken.dk

Thomas Munkebo Steffensen, tlf. 33 63 68 06, e-mail: tms@nationalbanken.dk

0.4 Formål og historie

Formålet med statistikken er at belyse størrelsen af beholdninger, nettotransaktioner og omvurderinger fordelt på papirtype, udstedere og ejere for alle VP-registrerede værdipapirer, hvilket også indbefatter værdipapirer registreret i VP LUX (VP Securities' datterselskab i Luxembourg).

Statistikken går tilbage til december 1999. For serier med rentegarantiobligationer og den særlige tabel om realkreditobligationer går data kun tilbage til januar 2006.

0.5 Brugere og anvendelsesområder

Statistikken er generelt interessant for personer/organisationer med interesse i værdipapirområdet. Bl.a. giver statistikken mulighed for at følge udviklingen i ejerfordeling på sektor- eller brancheniveau af forskellige papirtyper.

Statistikken anvendes som input til den europæiske værdipapirdatabase (CSDB). Endvidere anvendes statistikken som input ved udarbejdelse af andre statistikker som fx den finansielle del af Danmarks betalingsbalance og til opstilling af nationalregnskabets finansielle konti for hele samfundet.

 

0.6 Kilder
Statistikken er baseret på oplysninger fra VP Securities (VP) samt fra direkte indberettende finansielle og ikke-finansielle virksomheder. VP registrerer elektronisk en række oplysninger om værdipapirer (fx udsteder, ændringer i udestående og i valuta) samt de enkelte ejeres beholdninger og bevægelser heri. Hovedparten af de registrerede værdipapirer er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, men også unoterede værdipapirer indgår i statistikken. Udstederen kan være indlænding eller udlænding.

Da VP indberetter depotoplysninger, benyttes de direkte indberetninger fra de største danske finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Disse virksomheder indberetter alle udstedelser samt deres fulde beholdning, inklusive VP-registrerede værdipapirer liggende på depoter i udlandet samt repoforretninger. De udenlandske depoter og repoforretningerne bruges til at lave ejerfordeling i værdipapirstatistikken.

Til brug for sektorisering og branchefordeling anvendes Det Erhvervsstatistiske Register (Erhvervsregisteret).

Prisoplysninger for investeringsforeninger er baseret på oplysninger fra Investeringsfondsbranchen (IFB) og VP. ​Prisoplysninger generelt er baseret på oplysninger fra VP og den europæiske værdipapirdatabase (CSDB).

0.7 Indsamlingshjemmel

Nationalbanken indsamler oplysningerne i medfør af Nationalbanklovens §14 a indsat ved lov nr. 579 af 1. juni 2010, ifølge hvilken Nationalbanken indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger inden for dens kompetenceområde. De indsamlede oplysninger kan anvendes til andet end statistikudarbejdelse. Det gælder særligt i forbindelse med overvågningen af den finansielle stabilitet og ved tilrettelæggelsen af penge- og valutapolitikken samt i relation til Nationalbankens deltagelse i det europæiske samarbejde på det finansielle område.

 
0.8 Respondentbyrde

Oplysninger om VP-registrerede værdipapirer indsamles af VP. Endvidere indberettes oplysninger om endeligt ejerskab fra direkte indberettende finansielle og ikke-finansielle virksomheder via deres eksisterende indberetninger til "Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter" (MFI) og "Betalingsbalancens finansielle poster".

0.9 EU-regulering

Ingen direkte regulering. Statistikken anvendes dog som før nævnt ved udarbejdelsen af finansielle konti til nationalregnskabet, der er et led i opfyldelsen af EU's nationalregnskabsforordning.

 

1 Indhold

1.1 Indholdsbeskrivelse

Statistikken dækker obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser registreret i VP og indeholder oplysninger om beholdninger, nettotransaktioner og omvurderinger fordelt på papirtype, udstedere og ejere. Desuden findes oplysninger om udbytte.

Der henvises i øvrigt til oversigtstabellen over indhold i de enkelte delområder.

1.2 Statistiske begreber
Population

Statistikken dækker som udgangspunkt alle obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser registreret i VP, uanset notering (på Nasdaq OMX Copenhagen eller unoteret) og udsteders hjemland (indland eller udland).

Dimensioner

Nogle af statistikkens vigtigste variable er følgende:

  • Værdiansættelse (markedsværdi, nominel værdi)
  • Datatype (beholdning, nettotilgang, kursreguleringer (omvurderinger), udbytter)
  • Udstedersektor og -branche
  • Investorsektor og -branche
  • Papirtype
  • For obligationer endvidere valuta, kupon og løbetid.

En nærmere forklaring af opgørelsesmetoder mv. følger nedenfor.

Værdiansættelse

De nominelle beholdninger og transaktioner værdifastsættes efter følgende principper:

Beholdninger opgøres som udgangspunkt til markedskursen ultimo måneden (slutkursen fra Nasdaq OMX Copenhagen). Hvis der ikke findes en ultimokurs, anvendes for:

  • obligationer den senest registrerede kurs, kurser fra andre kilder eller kurs 100.
  • noterede aktier den senest registrerede markedskurs eller kurser hentet fra andre kilder.
  • investeringsforeningsbeviser den indre værdi ultimo måneden eller kurser fra andre kilder.
  • unoterede aktier den senest registrerede kurs eller kurser opgjort/hentet fra andre kilder.
Datatype

Nettotilgangen opgøres som nye udstedelser fratrukket indfrielser/udtrækninger. Kursværdien af nettotilgangen opgøres til markedskursen på transaktionsdagen (slutkursen fra Nasdaq OMX Copenhagen). Hvis denne markedskurs ikke findes, anvendes samme fremgangsmåde som ved beholdninger, jf. ovenfor.

Alle beholdninger i valuta omregnes til danske kroner med anvendelse af de valutakurser, der var gældende ultimo måneden, mens transaktioner omregnes med gennemsnitlige valutakurser for den pågældende måned.

Nettotilgangen vil oftest ikke svare til ændringen i beholdningen mellem to perioder. Forskellen kaldes kursreguleringer (omvurderinger) og består af både prisreguleringer og valutakursreguleringer. Fra januar 2016 beregnes valutakursreguleringen ved forskellen mellem valutakursen ultimo og primo i forhold til beholdningen primo samt nettotransaktionen i måneden. Samtidig beregnes prisreguleringen som forskellen mellem markedsværdien af beholdningerne ultimo og primo måneden minus månedens nettotransaktioner og valutakursreguleringer. Ændringen sker for at få mere retvisende fordelingen af kursregulering på valutakurs- og priseffekter.

Der angives oplysning om udbyttebeløb (indkomst for ejere) for den enkelte aktie eller investeringsforeningsbevis.

Sektoropdeling

Sektoropdelingen følger retningslinjerne i ENS95 (Det Europæiske Nationalregnskabssystem). Den indenlandske sektoropdeling sker på baggrund af oplysninger fra Erhvervsregisteret. Statistikken opdeles generelt på følgende sektorer (betegnelserne i parentes angiver de tilhørende sektorkoder i ENS95):

  • Ikke-finansielle selskaber (S.11): Består af institutionelle enheder, hvis fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner er adskilt fra deres ejeres. Således er fx enkeltmandsvirksomheder ikke indeholdt i sektoren. Enhederne er markedsproducenter, og hovedaktiviteten er produktion af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester. På udstedersiden underopdeles den på fremstillingsvirksomhed, transport, post og telekommunikation samt øvrige brancher. På ejersiden underopdeles den på henholdsvis en offentlig og en privat del.
  • MFI'er (S.121-2): Omfatter selskaber, der hovedsageligt beskæftiger sig med finansiel formidling, og hvis aktivitet består i at modtage indlån eller indlånslignende indskud fra borgerne og andre institutionelle enheder end sektoren selv og formidle disse videre i form af lån og/eller investeringer i værdipapirer for egen regning. Sektoren omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, andre kreditinstitutter, pengemarkedsforeninger og Nationalbanken. På udstedersiden underopdeles MFI'erne på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter.
  • Andre finansielle formidlere m.m. (S.123-4): Omfatter finansielle formidlere, som ikke kan indplaceres i de øvrige finansielle sektorer. Sektoren omfatter investeringsforeninger, finansielle holdingselskaber, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Den Særlige Pensionsopsparing (SP). Endvidere indgår bl.a. investerings-, venture- og leasingselskaber samt selskaber, der yder forbrugerkredit (fx kontokortselskaber). Derudover indeholder sektoren finansielle hjælpeenheder, som bl.a. består af Nasdaq OMX Copenhagen, VP, børsmæglere, forsikringsmæglere og Nets.
  • Forsikring og pension (S.125): Består af alle forsikrings- og pensionsselskaber, der hovedsageligt beskæftiger sig med finansiel formidling ved sammenlægning af risici i puljer, dog undtagen de offentlige pensionsordninger LD og SP. Eksempler på enheder i sektoren er skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber, pensionskasser og ATP.
  • Offentlig forvaltning og service (S.13): Omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hovedfunktion er at levere ikke-markedsmæssige offentlige tjenesteydelser til borgerne og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster og formuer. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder og leveres gratis eller til priser, som ikke er økonomiske signifikante. På ejersiden underopdeles den på statslig forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
  • Husholdninger mv. (S.14-5): Består af to sektorer. Husholdningssektoren (S.14) omfatter forbrugere og selvstændige erhvervsdrivende, hvor erhvervsaktiviteten ikke er udskilt i selvstændige juridiske enheder. Non-profit-institutioner rettet mod husholdninger (S.15) består af ikke-udbyttegivende institutioner, som leverer varer og tjenester til husholdningerne, fx fagforeninger og velgørende organisationer.
  • Udland (S.2): Som udgangspunkt betragtes et værdipapir som ejet/udstedt af en udlænding, hvis ejeren af en konto eller udstederen af et papir har skattemæssig status som udlænding.

Branchefordeling
Branchefordelinger følger generelt Dansk Branchekode 2007. Indtil december 2008 følger fordelingen dog Dansk Branchekode 2003. Statistikken opdeles på 55 branchegrupperinger inden for følgende hovedbrancher:

  • Landbrug, skovbrug og fiskeri
  • Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
  • Bygge og anlæg
  • Handel og transport mv.
  • Information og kommunikation
  • Finansiering og forsikring
  • Ejendomshandel og udlejning
  • Erhvervsservice
  • Offentlig administration, undervisning og sundhed
  • Kultur, fritid og anden service.

Bemærk i øvrigt, at nogle brancher på udstedersiden i enkelte tilfælde er slået sammen af hensyn til fortrolighed (for få udstedere i disse brancher).

Korrektion af ejersektor og -branche

Ejerfordelingen i statistikken opgøres efter nationalregnskabsmæssige principper for så vidt angår repoforretninger og beholdning i udenlandsk depot, hvorfor Nationalbanken korrigerer VP's ejerfordeling af værdipapirer.

Repoforretninger og værdipapirudlån betragtes i statistikken som udlånsforretninger og bør således ikke påvirke ejerfordelingen af værdipapirer. I VP bliver papiret imidlertid flyttet fra sælgers/udlåners til købers/låners depot, eftersom den juridiske ret til papiret midlertidigt overdrages til køber/låner. Nationalbanken korrigerer derfor oplysninger fra VP for repoforretninger og værdipapirudlån samt øvrige forretninger.

Formålet med at købe/låne et værdipapir i en repoforretning/et værdipapirudlån vil ofte være at sælge papiret videre i markedet. Når køber har videresolgt papiret, kan repokorrektionen føre til, at købers beholdning i det pågældende papir bliver negativ. Dette er helt i overensstemmelse med den regnskabsmæssige behandling af repoforretninger og videresalg. Som følge heraf kan der i Nationalbankens offentliggørelse af ejerfordelingen af obligationer optræde negative beholdninger hos én eller flere sektorer.

Til og med december 2004 er der kun korrigeret for forretninger mellem MFI-sektoren (pengeinstitutter) og udlandet. Fra og med januar 2005 korrigeres der yderligere for forretninger mellem ikke-MFI'er og udlandet samt mellem indenlandske sektorer.

Et papir ejet af en indlænding vil som udgangspunkt blive registreret som ejet af en udlænding, hvis det er indskrevet i et udenlandsk depot, fx Euroclear. Udlandets ejerandel vil derfor blive overvurderet uden korrektion herfor.

Nationalbanken ​indsamler derfor oplysninger fra danske pengeinstitutter samt større ikke-finansielle virksomheder og pensionskasser om værdipapirbeholdninger i udenlandsk depot via deres indberetning.

Papirtype

Statistikken dækker obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser. Hver enkelt beskrives yderligere nedenfor.

Fordelingen på obligationstyper følger udstederen. For de indenlandske udstedere er valgt følgende opdeling:

  • Statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser udstedt af staten.
  • Realkreditudstedelser, herunder RO, SDRO og SDO, udstedt af realkreditinstitutter. Omfatter alle typer obligationer udstedt af realkreditinstitutter. RO, SDRO og SDO udstedes mod pant i fast ejendom. Variabelt forrentede lån opgøres som en andel af RO, SDRO og SDO og er kendetegnet ved lån, hvor renten ikke er fast i hele lånets løbetid, fx rentetilpasningslån og garantilån.
  • Andre (indenlandske udstedelser) omfatter obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber, pengeinstitutter, andre kreditinstitutter (Danmarks Skibskredit, Kommunekredit, Fiskeribanken) og andre finansielle formidlere. Det er primært SDO'er, erhvervsobligationer samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit og Kommunekredit.

Herudover specificeres i statistikken:

  • Indeksobligationer udstedt af realkreditinstitutterne, Danmarks Skibskredit og Kommunekredit. Indeksobligationer er opgjort til indekseret værdi.
  • Obligationer udstedt af udlændinge anført i særskilt post.
  • Valutafordeling, kuponfordeling og restløbetid af henholdsvis statspapirer og realkreditobligationer.

Aktier fordeles efter notering. Desuden er noterede aktier udstedt af indlændinge fordelt i henhold til udstederens sektor, jf. sektorfordeling. Omfanget af unoterede aktier registreret i VP udgør kun en beskeden andel af unoterede danske aktier.

Investeringsforeningsbeviserne dækker alene bevisudstedende investeringsforeningsafdelinger. Opgørelsen stemmer derfor ikke overens med Nationalbankens Investeringsforeningsstatistik, der også dækker kontoførende afdelinger. De noterede investeringsforeningsbeviser kan udtrækkes særskilt. Der henvises desuden til denne statistik for yderligere information og data om investeringsforeninger.

 

2 Tid

2.1 Referencetid

Statistikken opgøres ultimo måneden.

2.2 Udgivelsestid

Statistikken offentliggøres hver den 20. bankdag i måneden for tal ultimo foregående måned.

2.3 Punktlighed

Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt.

2.4 Hyppighed

Statistikken offentliggøres månedligt.

 

3 Pålidelighed og usikkerhed

3.1 Samlet pålidelighed

Statistikken baseres på juridisk gyldige registreringer i VP. Den samlede pålidelighed vurderes derfor som høj. Alle noterede papirer dækkes af statistikken, mens unoterede papirer kun dækkes i beskedent omfang. Der foretages endvidere manuelle og automatiske kontroller for at sikre pålideligheden af data.

3.2 Usikkerhedskilder

Usikkerheden knytter sig stort set kun til usikkerhed omkring den korrekte sektor- og branchefordeling, som finder sted på grundlag af Erhvervsregisteret, samt beregninger af transaktioner og omvurderinger.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

 

4 Sammenlignelighed

4.1 Sammenlignelighed over tid

Statistikken kan generelt set sammenlignes over tid.

Oplysninger om rentegarantiobligationer og den særlige tabel om realkreditobligationer findes først fra januar 2006 og frem.

Sammenlignelighed over tid med hensyn til ejernes beholdninger forudsætter, at eventuelle rettelser af registreringer i Erhvervsregisteret også føres bagud i statistikken, hvilket som hovedregel ikke er realistisk på grund af ressourcekrævende kørsler. Fra 2. kvartal 2003 er oplysningerne i Erhvervsregisteret opdateret, hvilket har ført til omklassificeringer af sektor- og branchekoder. En sammenligning af sektor- eller branchefordelte tal tilbage i tid kan derfor give et misvisende billede.

Til og med december 2004 er der kun korrigeret for repoforretninger mellem MFI-sektoren (pengeinstitutter) og udlandet. Fra og med januar 2005 korrigeres der yderligere for forretninger mellem ikke-MFI'er og udlandet samt mellem indenlandske sektorer.

Fra og med januar 2009 er der skiftet fra Dansk Branchekode 2003 til Dansk Branchekode 2007, hvilket kan gøre det svært at sammenligne branchefordelte tal over tid.

Fra og med januar 2013 er statistikken blevet suppleret med direkte kilder fra henholdsvis ikke-finansielle erhvervsvirksomheder og forsikrings- og pensionsselskaber. Dette kan i meget begrænsede tilfælde give anledning til brud i overgangsperioden, hvis kilderne er uenige om virksomhedernes balancer.

Fra og med oktober 2014 er statistikken yderligere blevet suppleret med fulde værdipapirindberetninger fra finansielle virksomheder såsom penge- og realkreditinstitutter. Det kan ligeledes i meget begrænsede tilfælde give anledning til brud i overgangsperioden, hvis kilderne er uenige om de finansielle virksomheders balancer.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik

Statistikken er et centralt input fx i udarbejdelse af Nationalbankens statistikker "Betalingsbalancens finansielle poster" og "Finansielle konti - kvartalsvise". Endvidere er der et vist overlap med fx Nationalbankens "Investeringsforeningsstatistik" og "Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter" (MFI-statistikken). Værdipapirstatikken har derudover en gensidig afhængighed med MFI-statistikken, da der modtages data fra MFI-statistikken og sendes data retur. Disse statistikker kan derfor helt eller delvis sammenholdes med Værdipapirstatistikken på flere punkter.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Statistikken revideres normalt 2 referenceperioder tilbage, når den indeværende måned offentliggøres, se i øvrigt Nationalbankens revisionspolitik for finansiel statistik med tilhørende revisionscyklus.

 

5 Tilgængelighed

5.1 Distributionskanaler
Offentliggøres månedligt på:

www.nationalbanken.dk
http://nationalbanken.statistikbank.dk
www.statistikbanken.dk

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder

Data modtages fra VP i elektronisk form og lagres i lokale databaser. Data modtages løbende fra de direkte kilder i elektronisk form og lagres ligeledes i lokale databaser. De direkte kilder er ikke-finansielle virksomheder, forsikrings- og pensionsselskaber samt finansielle virksomheder som penge- og realkreditinstitutter. Data til statistikbanken trækkes fra de lokale databaser.

Statistikken kan fx have følgende anvendelsesmuligheder:

  • Analyse af udviklingen på aktie- og/eller obligationsmarkedet.
  • Analyse af porteføljesammensætningen hos bestemte sektorer eller brancher.

5.3 Dokumentation

Se Jens Hald, Danmarks betalings- og kapitalbalance, Danmarks Nationalbank, 2007, kapitel 4 Kilder – værdipapirstatistik.

5.4 Øvrige oplysninger

Der foreligger ingen øvrige oplysninger.

 

6 Supplerende dokumentation

Oversigtstabel over udtræksmuligheder.

Sidst revideret: 23-06-2017