Statslige lånegarantier og genudlån


​Staten yder genudlån og statsgarantier til en række statslige selskaber. Genudlån og garantier bidrager til bedre lånevilkår for selskaberne som følge af statens høje kreditværdighed. I løbet af de senere år er finansieringsformen gradvist skiftet fra garantier mod genudlån. Det skyldes, at finansieringsomkostningerne typisk er lavere ved genudlån, da lånet finansieres via udstedelse af statsobligationer, der har betydeligt højere likviditet end tilsvarende statsgaranterede udstedelser fra selskaberne. De statslige selskaber kombinerer typisk genudlån med indgåelse af derivatkontrakter med kommercielle banker. Det giver mulighed for bedre risikostyring samtidig med, at de lave finansieringsomkostninger ved genudlån udnyttes.

Genudlån og lån med statsgaranti har baggrund i et politisk ønske om at understøtte bestemte projekter. Hovedparten af genudlånene ydes til statslige selskaber, der er engageret i større infrastrukturprojekter.

Selskaber med adgang til genudlån eller statslig lånegaranti

GenudlånLånegaranti
DR (Danmarks Radio)X
DSBX
EKF (Eksport Kredit Fonden)​​X
​Energinet.dk​X
​Femern A/S​X​X
​A/S Femern Landanlæg​X​X
​Finansiel Stabilitet A/S​X
​Fjordforbindelsen FrederikssundX​​X

Metroselskabet I/S

​X
Nordsøfonden​​X
​Statens Serum Institut​X
​A/S Storebælt​X​X
Sund og Bælt Holding A/S​​X​X
​Udviklingsselskabet By og Havn I/S​X
​A/S Øresund​X​X
Øresundsbro KonsortietX
Ring 3 Letbane I/S​X​
Anm.: Et kryds indikerer, at selskabet har adgang. Tabellen omfatter selskaber, hvis lånegaranti administreres af Nationalbanken på vegne af staten.

 

Opgaver og rammer for selskabernes låntagning er fastlagt ved lov eller aktstykke. Selskaber, der kan låne med statsgaranti eller optage genudlån, betaler som udgangspunkt en årlig provision på 0,15 pct. af låneomfanget til staten.

Genudlån

Ved genudlån optager selskabet lån direkte hos staten. Låneprovenuet udbetales fra statens konto, og det afledte finansieringsbehov dækkes ved løbende udstedelser i statens låneviftepapirer. Selskaberne betaler renter og afdrag til staten. Lånevilkårene er som udgangspunkt de samme som for statens indenlandske obligationer, således at kuponrente, rentetermin og afdragstidspunkt på genudlånene svarer til eksisterende statsobligationers karakteristika.

Ved udgangen af 2015 var udeståendet i genudlån 102 mia. kr., svarende til 5 pct. af BNP. Genudlån finansieres via udstedelser af statspapirer og øger derfor statens lånebehov. Det understøtter muligheden for at opbygge likvide statspapirserier. Genudlån øger stats- og ØMU-gælden, da aktivet i form af lånene fra staten til selskaberne ikke modregnes i gældsopgørelsen.

Statsgarantier

Ved lån med statsgaranti garanterer staten, at renter og afdrag på selskabernes lån i det private marked betales. Som følge af statens kreditværdighed vil selskabet med en garanti opnå en lavere rente i det private marked end ved lån uden statsgaranti. Renten på statsgaranterede lån vil normalt være højere end på statens egne udstedelser, selv om kreditrisikoen for investoren er den samme. Det afspejler, at investorer typisk vil kompenseres for, at likviditeten i selskabernes udstedelser er lavere end i statens.

Ved udgangen af 2015 administrerede Nationalbanken lånegarantier på vegne af staten for 28 mia. kr. Den danske stat yder også garantier, der ikke administreres af Nationalbanken. En samlet oversigt oven den danske stats garantiforpligtelser fremgår af Statsregnskabet.