Statens gæld


Den danske statsgæld har den højest mulige kreditvurdering (AAA/Aaa) hos de største internationale kreditvurderingsbureauer, hvilket bl.a. skyldes gældens lave niveau på 449 mia. kr., svarende til 21 pct. af BNP ved udgangen af 2017. Gældsstrukturen er desuden meget robust.

En del af statsgælden afspejler låntagning på vegne af statslige selskaber. Korrigeret for disse genudlån var statsgælden 16 pct. af BNP i 2017.

 

Statsgældens udvikling

 

 
Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank og aktiverne i de statslige fonde, jf. tabel.
 

Statsgælden

Mia. kr., ultimo året​2017
Indenlandsk gæld640
Udenlandsk gæld2
Sikkerhedsstillelse for swaps 1)1
​Statens konto i Nationalbanken-135
​Statslige fonde-60
Statsgæld​449
Statsgæld, pct. af BNP21
Anm.:​ Positivt fortegn angiver et passiv og negativt fortegn et aktiv.
1) Sikkerhedsstillelse i kontanter for markedsværdien af statens swaps. Nettosikkerhedsstillelse modtaget fra swapmodparter. ​​
 
Andre opgørelser af offentlig gæld

I internationale gældssammenligninger benyttes ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden. ØMU-gælden har de seneste år ligget væsentligt under stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Ved udgangen af 2017 udgjorde Danmarks ØMU-gæld 36 pct. af BNP, hvilket er lavt i forhold til andre EU-lande. Forskellen mellem statsgælden og ØMU-gælden afspejler hovedsageligt kommunernes gæld, og at indeståendet på statens konto ikke modregnes i ØMU-gælden.

Nettogælden, der omfatter alle finansielle aktiver og passiver i den samlede offentlige sektor, var 4,5 pct. af BNP ultimo 2016 i følge OECD. Det er også lavt i international sammenligning.