ØMUens 2. fase

ØMUens 2. fase begyndte 1. januar 1994. Formålet med 2. fase var at få en mere stabil og ensartet udvikling i EU. Landene skulle derfor arbejde sig henimod at opfylde nogle økonomiske krav, de såkaldte konvergenskriterier, som var skrevet ind i Maastricht-traktaten. Landene skulle bl.a. begrænse de offentlige budgetunderskud og den offentlige gæld og sikre stabile priser. I starten af 2. fase blev Det Europæiske Monetære Institut, EMI, oprettet i Frankfurt am Main, Tyskland. EMI var forløberen for Den Europæiske Centralbank.

På et EU-topmøde i Madrid i december 1995 blev det besluttet, at 3. fase skulle begynde 1. januar 1999. Det blev samtidig besluttet, at den fælles valuta skulle hedde euro, og at eurosedler- og mønter skulle indføres senest i 2002. I starten af maj 1998 vedtog stats- og regeringscheferne på et møde i Bruxelles, at euroen skulle indføres i 11 medlemslande: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig.