Ideen om en økonomisk og monetær union blev drøftet første gang i 1969 på et EF-topmøde i Haag, Holland. Baggrunden for drøftelserne var bl.a., at samhandelen mellem EF-landene var blevet stærkt forøget gennem toldunionen, og målet var at uddybe det europæiske samarbejde. Efter topmødet i Haag blev der nedsat en ekspertgruppe under ledelse af den luxembourgske stats- og finansminister Pierre Werner. Gruppen fremlagde den såkaldte Werner-rapport i 1970.
Werner-rapporten indeholdt en detaljeret beskrivelse af skabelsen af en økonomisk og monetær union i tre faser frem til 1980. Landene skulle gradvist øge koordineringen af den økonomiske politik og mindske udsvingene i valutakurserne. I den sidste fase skulle valutakurserne fastlåses helt. Foruden en fælles pengepolitik indebar planerne også, at en række beslutninger om finanspolitikken skulle træffes i fællesskab.
De første planer om en økonomisk og monetær union blev dog aldrig gennemført. Dette skyldes bl.a. den store internationale valutauro, der opstod som følge af Bretton Woods-systemets sammenbrud i starten af 1970´erne og den internationale lavkonjunktur, der fulgte i kølvandet på den første oliekrise i 1973.
 |
Werner-rapporten 