Tilbage til forsiden

Finansiel stabilitet og Nationalbankens rolle


Analyser af finansiel stabilitet


Nationalbankens samarbejde


Regulering


Aktører i regu- leringsprocessen


Nationalbankens holdninger til lovgivning


Find regulerings- initiativer


Betalings- formidling


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Styrkelse af makroprudentiel overvågning i EU



Overordnet område:Tilsynsrammer
  
Konkret tiltag:Styrkelse af makroprudentiel overvågning i EU
  
Centrale uden-landske aktører:Ecofin-Rådet
Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen
  
Status:Ændring i EU-lovgivning vedtaget
  
Beskrivelse:I 2010 blev en ny struktur for det finansielle tilsyn i EU vedtaget, og med effekt fra 1. januar 2011 er et nyt europæisk finanstilsynssystem (ESFS) blevet etableret. ESFS samler aktørerne med ansvar for finansielt tilsyn på nationalt plan og EU-plan og fungerer som et netværk. På EU-plan omfatter netværket tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne), et fælles udvalg for ESA'erne og et europæisk udvalg for systemiske risici (European Systemic Risk Board - ESRB). I forhold til tidligere har den nye tilsynsstruktur mere vægt på de indbyrdes relationer mellem udviklingen i makroøkonomien og det finansielle system.

ESRB er ansvarlig for den såkaldte makroprudentielle overvågning af det finansielle system i EU med det formål at bidrage til at forebygge eller reducere såkaldte systemiske risici i EU, hvor systemisk risiko defineres som risikoen for forstyrrelse af det finansielle system med potentiale til at få alvorlige negative konsekvenser for det indre marked og realøkonomien. Alle typer finansielle formidlere, markeder og infrastrukturer kan potentielt være systemisk vigtige i en vis grad.

Konkret bliver ESRB's arbejdsopgaver at indsamle og analysere de relevante oplysninger for den makroprudentielle overvågning med henblik på at kunne afdække og prioritere systemiske risici. Hvis nødvendigt skal ESRB udstede advarsler eller fremsætte henstillinger til afhjælpende tiltag som svar på de afdækkede risici. Advarsler og henstillinger kan navnlig stiles til enten EU, et eller flere medlemslande, en eller flere af de nye europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) eller en eller flere af de nationale tilsynsmyndigheder. Henstillinger skal indeholde en tidsplan for opfølgning og baseres på et princip om "følg-eller-forklar", dvs. at modtageren af henstillingen forventes at følge denne til fulde eller i modsat fald forklare afvigelser indgående. I tilfælde af at ESRB vurderer, at henstillingen ikke følges, skal ESRB gøre opmærksom herpå og informere Ecofin og eventuelt de relevante europæiske tilsynsmyndigheder. Advarsler og henstillinger kan offentliggøres.

  
Papirer:EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici’s funktionsmåde







Sidst opdateret 09/14/2011
 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer