Den Internationale Valutafond og Bretton Woods-systemet

Det aftaltes ved en konference i Bretton Woods, USA, at etablere Den Internationale Valutafond (IMF) efter krigen. Formålet med fonden var at reducere handelsrestriktionerne og at skabe et system af faste, men justerbare valutakurser for derved at undgå 1930´ernes konkurrerende devalueringer. Fastkurssystemet tillod udsving over for amerikanske dollar på +/- 1 pct., og dollaren havde en fast værdi målt i guld. Det blev desuden en hovedopgave for Valutafonden at administrere låneordninger for medlemslande, der fik betalingsbalanceproblemer.

Danmark tilsluttede sig fonden og deltog i fastkurssystemet, som blev kendt som Bretton Woods-systemet. Kursen fra 1942 blev anvendt som centralkurs.