Pengesedler blev for første gang en del af den danske pengeforsyning i årene 1713-28. De store udgifter til oprustning under Den store nordiske Krig førte til, at mønterne forsvandt til udlandet, og for at lette omsætningen blev der udstedt “autoriserede sedler”. Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter. Danskerne havde ikke tillid til papirpengene, og kursen faldt derfor hurtigt til langt under møntværdien. Sedlerne blev inddraget igen efter krigen.
|