I løbet af besættelsen var der sket en markant stigning i seddelomløbet. Fra et niveau på ca. 400 mio. kr. i årene før krigen voksede seddelomløbet i løbet af besættelsestiden til ca. 1.600 mio. kr., dvs. en firedobling. For at undgå inflation efter frigivelsen af priserne efter krigen var kontrol og nedbringelse af det store seddelomløb en af de første opgaver på det økonomiske område i efterkrigstiden. Problemet skulle løses ved indkaldelse af samtlige cirkulerende Nationalbanksedler samtidig med, at der blev foretaget en formueopgørelse. Herved kunne man beslaglægge værnemagerprofitter og afsløre sortbørsgrosserere samt annullere de pengesedler, tyskere måtte have bragt ud af landet. For at muliggøre ombytningen påbegyndte Nationalbanken i efteråret 1943 i al hemmelighed fremstillingen af en ny seddeltype, og i februar 1945 lå Nationalbanken inde med en tilstrækkelig mængde af alle seddeltyper, til at ombytningen kunne foretages. Pengeombyt-ningen begyndte på "formuekontroldagen" 23. juli 1945 og omfattede alle sedler. Forinden var de nye pengesedler – 1.400 mio. kr. - blevet fordelt til bankerne. Pengeombytningen viste, at knap 3.000 mio. kr., eller 20 pct. af de opgivne formuer, var tjent uden at være opgivet til skattevæsenet.
 |
Pengeombytning